Med 8.000 medarbejdere og 38.000 studerende, producerer Aarhus Universitet hver dag en betydelig mængde affald. For at mindske denne mængde og øge andelen af affald, der genanvendes, skal affaldssorteringen og mulighederne for genanvendelse nu videreudvikles – starten går i AU’s nye campusområde, Universitetsbyen.
07.02.2020 |
Aarhus Universitet har i dag ikke en ensartet håndtering af affald. Affaldstyperne er forskellige, og mens nogle enheder kildesorterer i mange affaldstyper, har det for andre ikke været relevant. Derfor har styregruppen for Campus 2.0 – der arbejder med AU’s fysiske udvikling – nu drøftet en række principper for en bæredygtig håndteringen af affald på universitetet.
De nye principper er udarbejdet med afsæt i universitetets strategi og den kommende klimastrategi, hvor affald i endnu højere grad ses som en ressource, der skal genanvendes. Første skridt er at afprøve principperne på AU’s nye campusområde, Universitetsbyen, samt at undersøge hvordan principperne også kan indarbejdes på resten af universitetets campus.
Universitetsbyen er et nyt samlet område for universitetet, og som sådan giver det en enestående mulighed for at nytænke affaldshåndtering for ét samlet område. Samtidig er det muligt at tilpasse de nødvendige installationer i de enkelte bygninger, når de alligevel skal renoveres.
De overordnede principper for affaldshåndtering indeholder en række overvejelser om kildesortering af affald samt opdeling af affald i fraktioner. Desuden er der fokus på, at affaldssorteringen sker lokalt, og at affaldsopbevaring kan ske i de enkelte bygninger.
Her ses nogle af principperne: