Et nyt forskningsresultat fra Aarhus Universitet viser, at et såkaldt cirkulært RNA-molekyle, som er blevet beskyldt for at være kræftfremkaldende, alligevel ikke findes i kræftcellerne. Resultaterne er netop offentliggjort i Nature Communications.

17.09.2020 | Helle Horskjær Hansen

Lasse Sommer Kristensen som står bag studiet forudser, at resultaterne vil tage forskningsfeltet i en helt ny retning med et øget fokus på at forstå, hvordan molekylerne virker gennem kræftcellernes mikromiljø. Foto: Lundbeckfonden.

Forskere fra Aarhus Universitet har, højst overraskende, fundet frem til, at et ellers yderst velstuderet kræftfremkaldende RNA molekyle, slet ikke findes i kræftcellerne. I stedet foreslår de, at molekylet bidrager til kræftudviklingen igennem det såkaldte mikromiljø, der udgør kræftcellernes ’nabolag’ - det vil sige de celler, som ligger i miljøet omkring kræftcellerne i en kræftknude.

RNA molekyler er normalt lineære og med til at sørge for, at der dannes de rette proteiner i cellerne. 

”Nu ved vi, at visse RNA molekyler, populært sagt, også kan bide sig selv i halen og danne lukkede ringe, som giver dem helt nye egenskaber i cellerne,” fortæller Lasse Sommer Kristensen fra Aarhus Universitet, som står bag undersøgelsen.

Det cirkulære RNA-molekyle, som forskerne har undersøgt, hedder ciRS-7.

Nabolaget skal tjekkes

Skal vi forstå molekylernes kræftfremkaldende egenskaber, er det væsentligt at kortlægge, hvor i en kræftknude og i hvilke celletyper, disse nye molekyler findes, siger han.

Lasse Sommer Kristensen forudser, at disse nye resultater vil tage forskningsfeltet i en helt ny retning med et øget fokus på at forstå, hvordan molekylerne virker gennem kræftcellernes mikromiljø.

”Vi har fornylig været vidne til en eksplosion af forskningsaktivitet inden for dette nye forskningsområde, men med vores studie viser vi, at mange af de første studier af ciRS-7 i kræft formentligt har draget forhastede konklusioner, hvilket primært skyldes en mangel på rumlige analyser,” siger forskeren.

”Vi ser, at andre godartede celletyper i en kræftknude udtrykker meget høje niveauer af ciRS-7, hvilket tyder på, at molekylet måske i stedet bidrager til kræftudviklingen igennem mikromiljøet.”

Flere rumlige analyser

Ifølge forskerne er det vigtigt at se på kræft som et komplekst samspil mellem kræftcellerne og de mange andre typer af godartede celletyper, der findes i en kræftknude, når man forsøger at forstå de molekylære mekanismer, som bidrager til kræftudviklingen. 

”Med andre ord kan de klassiske kræftcelle-linjer, man dyrker i laboratoriet og ofte bruger til at forsøge at forstå nye molekylære mekanismer, ikke altid give os et retvisende billede af, hvad der er på spil i en egentlig kræftknude,” fortæller Lasse Sommer Kristensen. 

Han understreger, at resultaterne derfor er et godt eksempel på, at rumlige analyser af patienters kræftknuder kan bidrage med vigtig viden, som man ikke ville fået ved at analysere alt RNA fra en kræftknude i en enkelt analyse.

Forskerne arbejder nu videre med at forstå, hvorfor ciRS-7 er meget højt udtrykt i kræftknudernes godartede celler og om dette molekyle bidrager direkte til kræftudviklingen igennem det såkaldte mikromiljø.

Bag om resultatet

• Grundforskning
• Studiet er finansieret af Lundbeckfonden, Independent Research Fund Denmark og Villum Fonden
• Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Henrik Hager fra Sygehus Lillebælt, Vejle og Jørgen Kjems fra Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.
• Den videnskabelige artikel kan læses i Nature Communications.

Kontakt

Ph.d. Lasse Sommer Kristensen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mobil: 28 88 05 62
Mail: lasse@biomed.au.dk
Twitter: @Kristensen_Lab