Niels Grønkjær, stud.theol. 1974- 1981

27.10.2014 | Helge Hollesen

Gennem 50 år har studenterbarens gule murstensvægge og mørke lamper og borde været sidste stop efter et møde i Studenternes Hus. (AU Universitetshistorie).

Akademisk Boghandel midt i 1970'erne. (AU Universitetshistorie).

Uforglemmelige episoder og almindelige lange herligt forskelsløse hverdage.
Sådan husker Niels Grønkjær den del af tiden, han som stud.theol. tilbragte i Studenternes Hus fra midt i 1970’erne.

”Da jeg ankom som ung student i 1974, var noget af det mest bevægende og morsomme fødselsdagsfesten for huset i oktober med gratis rundstykker og underholdning fra morgenstunden med Østjysk Musikforsyning,” fortæller Niels Grønkjær, der i dag er præst ved Vartov Kirke i København. Forinden var han indtil 2005 ansat ved Det Teologiske Fakultet i etik og religionsfilosofi.

Den unge teologistuderende meldte sig tidligt ind i Studenterkredsen, der holdt sine møder bag gardinerne i en af kaffestuerne og serverede pausekaffen i en tilstødende stue.

”Aftenen rundede vi af i studenterbaren i den vinduesløse kælder, hvor vi blev til lukketid ved et eller to tiden betjent af den altid høflige Peter,”  husker Niels Grønkjær. Han husker Studenterkredsen som stedet, hvor man kunne møde koryfæerne i dansk åndsliv.

Et mytisk rum

Studenternes Hus var mødestedet for de studerende fra den modsatte side af ringgaden.
”Det var lidt euforisk, når man gik over til Studenternes Hus gennem tunnelen under ringgaden,” siger Niels Grønkjær.

”Den store gevinst var, at vi i Stakladen og Studenternes Hus mødte filosoffer, idéhistorikere, litterater og andre faggrupper. Jeg oplevede det som et stort privilegium med en kantine, hvor de også kom. Ens verden blev større,” forklarer Niels Grønkjær.

”Kantinen var det mytiske rum med berømte gæsteforelæsere, som der var dækket op til med hvid dug i et hjørne af Stakladen. Her var det også, vi første gang kunne møde en Johannes Sløk, Hans-Jørgen Schanz eller en Hans Hauge, der var en coming man.”

Blandt de spisende gæster var også Jørgen K. Bukdahl, der snakkede om "det rene eksistensfrådseri", mens han spiste sine frikadeller og fiskefileter med remoulade.

”Der var højt til loftet og en ukræsenhed ikke bare med maden, som man jo var nødt til at spise, men også i samværet, husker Niels Grønkjær.

Stakladen var centrum

Et vigtigt samlingssted i Studenternes Hus var Akademisk Boghandel i kælderen under Studenterrådgivningen.
”Der gik vi over i pauserne mellem forelæsningerne for at købe forelæserens seneste bog. Og så kom man jo nogle gange også til at købe den, der stod ved siden af,” siger Niels Grønkjær

Studenternes Hus lagde også scene til Det Teologiske Fakultets julerevy, der var en af de mere sagnomspundne på universitetet. Et år holdt Johannes Sløk et indledende causeri om sin ungdomsrejse til Italien.

Her kom han til at blande Geneserat sø og Getsemane have sammen, og der blev hurtigt improviseret en parodi i den efterfølgende revy. I rollen som Sløk afsluttede stud.theol. Søren Jensen med ordene ’I skal aldrig rejse ud. Bliv hjemme! I har jo mig!’

Fra sin plads på en af de forreste rækker løftede Sløk anerkendende sin stok. Som Niels Grønkjær konstaterer:
”Sløk var uden tvivl helt enig. I Aarhus var Sløk, og Stakladen var centrum.”