I 2012 fik dansk psykiatrisk forskning den største bevilling nogensinde til at undersøge årsagerne til psykiske sygdomme. Den unikke mulighed for at koble data fra enestående danske befolkningsregistre med genetiske analyser af store patientgrupper har på få år skabt helt nye resultater, som vækker international opmærksomhed.

08.12.2014 | Mette Louise Ohana

Psykiske sygdomme som autisme, bipolar lidelse og skizofreni har været kendt i årevis. Men hvorfor nogle mennesker bliver ramt af disse alvorlige sygdomme, som kan være både invaliderende og dødelige, ved vi stadig alt for lidt om. Det gør sygdommene vanskelige at behandle effektivt og umulige at forebygge.

I 2012 blev en række førende forskere, som arbejder med psykiatri og genetik i Danmark, sat sammen for at komme nærmere et svar i det nationale forskningsprojekt ”Lundbeckfondens Initiativ for Integreret Psykiatrisk Forskning, iPSYCH”, som er et samarbejde mellem Aarhus og Københavns Universiteter, psykiatrien i Region Midtjylland og Hovedstaden, Statens Serum Institut samt en række udenlandske forskningsinstitutioner. Med 121 millioner kroner i ryggen fra Lundbeckfonden - og sidenhen med et omtrent lige så stort beløb i medfinansiering fra samarbejdspartnere - har forskerne stillet sig selv den opgave at udrede årsagerne til fem psykiske lidelser: Skizofreni, bipolar lidelse, depression, autisme og ADHD.

”Vi ved, at gener spiller en stor rolle for udvikling af psykiske lidelser, men også miljømæssige faktorer kan være afgørende. Vores formål er at forstå, hvordan omgivelser og livshændelser kan påvirke sygdommenes biologi. På den måde kan vi finde nye angrebsmål for behandling og på længere sigt også udvikle forebyggende tiltag,” fortæller professor og overlæge Ole Mors fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, der leder en af iPSYCHs forskningsgrupper.

Data fra 80.000 mennesker

I løbet af projektets første par år har iPSYCH været med til at publicere 177 videnskabelige artikler om psykiske lidelser i samarbejde med Statens Serum Institut og flere udenlandske forskningsinstitutioner.

”Sidste år opnåede vi et markant resultat, da vi opdagede, , at der er fem gange så stor risiko for at udvikle skizofreni, hvis et foster med en særlig gen-variant udsættes for virusantistoffer  fra den virus, der hedder cytomegalovirus,” siger Ole Mors.

 Op mod 70 pct. af alle kvinder har været udsat for dette virus. Med en sygdom som skizofreni, som rammer en pct. af befolkningen globalt set, kan denne viden have store perspektiver i forhold til forebyggelse, hvis man f.eks. kan anvende en vaccine. 

Resultatet blev opnået gennem genetiske undersøgelser af arvemassen hos et meget stort antal personer. Netop det store antal patienter og mængden af patientdata gør iPSYCH-projektet helt unikt på verdensplan. iPSYCH har fået adgang til registerdata på de patienter i Danmark, der har en diagnose på skizofreni, bipolar lidelse, depression, autisme eller ADHD siden 1981. I alt undersøger man data fra 80.000 mennesker, hvoraf de 30.000 er en rask kontrolgruppe. Samlet set overgår det antallet i alle andre undersøgelser på området.

Unik lovgivning og registre baner vejen

Gennem den Danske Neonatale Screenings Biobank på Statens Serum Institut har forskerne fået adgang til blodprøver fra 80.000 personer. En lille del af blodprøverne bliver bearbejdet og analyseret af Statens Serum Institut og en af verdens ledende forskningsinstitutioner, Broad Institute på Harvard University, der er blandt iPSYCHs samarbejdspartnere.

”Vi har mulighed for at koble analyser af biologisk materiale og information om miljø og belastende livsbegivenheder som f.eks. forældres dødsfald, skilsmisse eller langvarig sygdom. Det kan vi, fordi vi i Danmark har befolkningsregistre koblet sammen via cpr-nummer,” forklarer Ole Mors.

”Lige så vigtig er vores lovgivning, der gør det muligt at få forskningsmæssig adgang til data uden at indhente informeret samtykke fra personerne, når Den Nationale Videnskabsetiske Komité og Datatilsynet har givet tilladelse til det. Dette forudsætter naturligvis en lang række skrappe sikkerhedsforanstaltninger, der forhindrer misbrug af data, men lovgivningen gør Danmark helt unik på området og giver os en enestående mulighed for at frembringe forskningsmæssige resultater, som ingen andre kan.”

Giver D-vitaminmangel skizofreni?

En af de sammenhænge, som forskerne fra iPSYCH er i gang med at undersøge, er forbindelsen mellem fødselstidspunkt og skizofreni. Er man født i februar eller marts, har man større risiko for at udvikle skizofreni, end hvis man er født om sommeren. Risikoen stiger igen hen mod vintermånederne. Resultatet er spejlvendt på den anden side af jorden. Én forklaring kan være, at moderen under graviditeten er udsat for infektioner i vintermånederne, hvilket har en effekt på barnets risiko for senere i livet at udvikle skizofreni. En anden teori er, at den øgede risiko hænger sammen med moderens D-vitaminniveau under graviditeten, for jo lavere D-vitaminniveauet er hos barnet, jo højere er risikoen for skizofreni.

”Nu undersøger vi, om det hænger sammen med de genetiske varianter barnet har. Måske gør bestemte genvariationer nogle mennesker særligt sårbare i forhold til at udvikle skizofreni, når de samtidig har været udsat for lavt D-vitamin i fostertilværelsen. Det kan være et eksempel på, hvordan miljøet kan spille en væsentlig rolle,” siger Ole Mors.

Han forventer mange nye og vigtige resultater de kommende år.

”Vi får snart DNA-data på de 80.000 personer, som skal analyseres og kobles til data fra registrene. Selvom der er lang vej endnu, er der ingen tvivl om, at vi på sigt kommer til at afklare de genetiske og miljømæssige årsager til disse psykiske lidelser, fuldstændig ligesom man kan med mange somatiske sygdomme ,” slutter Ole Mors.

 

---

Kontaktoplysninger 

Professor Ole Mors
Tel. +45 7847 1160
nielmors@rm.dk