Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Verdens største tech-netværk, IEEE kommer til Aarhus

Verdens største tech-netværk, IEEE, med over 360.000 medlemmer afholder deres næste konference på Aarhus Universitet i november med hoved temaet: Technology for the Betterment of Human Communication

10.10.2016 | Tine Bagger Christiansen

Dato søn 27 nov ons 30 nov
Tid 09:00    14:30
Sted Aarhus University

Mellem 3 – 400 personer fra de største virksomheder og universiteter i verden: Cisco, HP, Google, Princeton, Stanford, MIT m.fl. kommer til Aarhus, når Institut for Forretningsudvikling og Teknologi ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet er vært for den internationale IEEE-konference den 27. – 30. november 2016.

Konferencen fokuserer på teknologi og forretningsudvikling hos offentlige og private virksomheder, universiteter og andre vidensnetværk. Deltagerne skal udforske den nyeste teknologi, finde nye måder at kommunikere på, nye forretningsmodeller og bæredygtige løsninger for fremtiden på tværs af landegrænser og fagområder.

Interdisciplinære temaer for konferencen

Emnerne er relateret til trådløse kommunikationsteknologier, energi, sikkerhed og kommunikation mellem mennesker, teknologi og forretningsmodeller. Konferencen fokuserer ligeledes på kognitiv og selv-organiserende netværk, Internet of Things, nano sensors, positionerings- og locations-teknologier og netværk uden grænser.

  • Wireless Communications, Vehicular Technology, Information Theory and Aerospace & Electronic Systems
  • Next Generation Communications
  • Next Generation Security.
  • Multi business model innovation in a world of human bond communication
  • Persuasive Business Models for Next Generation Communications and Future Networks
  • Imperative Business Models for the Technology for Society: Intelligent Systems, Sustainable Energy, eHealth, and Big Data

Aarhus Kommune, repræsenteret ved borgmester Jacob Bundsgaard, er vært for en reception i forbindelse med konferencen mandag den 28.11.2016 kl. 17.00 – 18.30 på rådhuset, og der vil blive afholdt en gallamiddag i Musikhusets Foyer mandag den 28.11.2016 fra kl. 19.00 – 22:30. Pressen er velkommen til at møde op.

Læs mere

Indlæg og papirer fra alle kompetence områder kan submittes helt indtil den 15.oktober 2015 på websiden http://gwsummit.org/2016/about.php. Programmet vil løbende blive opdateret på websiden.

The Institute of Electrical and Electronics Engineers, Inc.(IEEE): www.ieee.org

Yderligere oplysninger

Peter Lindgren
Professor, PhD - Multi Business Model Innovation and Technology
T: +45 29442211
M: peterli@auhe.au.dk
W: http://pure.au.dk/portal/da/peterli@btech.au.dk

 

Annabeth Aagaard
Associate Professor, PhD, MSC
T: +45 26250806
M: aaa@btech.au.dk
W: http://pure.au.dk/portal/da/aaa@btech.au.dk

Konference, Videnskabelig medarbejder, Health, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Offentligheden/Pressen, Ph.d.-studerende