Hvor groovy du er på dansegulvet, afhænger både af akkorderne og den rette rytme, som hverken må være for simpel eller for kompliceret. Det viser forskning fra Center for Music in The Brain på Aarhus Universitet. Viden, som på sigt kan bruges i rehabiliteringen af mennesker med Parkinson.

26.02.2019 | Helle Horskjær Hansen

Forskerne så også på, om der var forskel på de deltagere, der var musikere, og de, der var ikke spillede musik. Den mest markante forskel var, at når musikerne skulle vurdere, hvornår de fik lyst til at bevæge sig, foretrak de medium kompleksitet i højere grad end ikke-musikerne.

Happy af Pharell Williams blæser ud af højtalerne og dansegulvet er proppet. Og det er der en god grund til. Netop den sang indeholder lige præcis det, der skal til for, at vi får lyst til at bevæge os til musikken.   

Følelsen af ’groove’, det vil sige lysten til at bevæge sig til musik, afhænger nemlig af, hvor kompleks musikken er og der ser det ud til, at ”Happy” rammer et sweet spot. Et nyt studie fra Center for Music in the Brain, under ledelse af professor og centerleder Peter Vuust, har undersøgt, hvilken betydning kompleksitet i rytmer og akkorder har for vores lyst til at bevæge os.

I studiet, der netop er udkommet i PlosOne, gennemførte 201 personer i alderen 17-70 år en netbaseret undersøgelse, hvor de skulle give karakter til små musikstykker i forhold til, om de kunne lide det, de hørte, og om de fik lyst til at bevæge sig. Både rytmen og akkorderne i musikstykkerne var karakteriseret af enten lav, medium eller høj kompleksitet.

Sweet spots skal hjælpe syge

Det viste sig, at deltagerne tydeligt foretrak en medium grad af kompleksitet i forhold til rytmen, som  hverken måtte være for simpel eller for kompliceret.   
  
”Det interessante ved resultaterne er, at akkorderne også har betydning for, hvor meget vi får lyst til at bevæge os til musik. Det sker indirekte gennem, hvor meget vi nyder musikken,” fortæller Peter Vuust.   
  
Studiet viste, at hvis akkorderne har en medium kompleksitet, som eksempelvis er typisk i funk- og soulmusik, så får man mere lyst til at bevæge sig end, når akkorderne er meget komplekse, fordi man oplever større nydelse ved dem. 

Resultaterne giver vigtig ny viden om, hvorfor vi bevæger os til musik, og ifølge Peter Vuust har forskningen også perspektiver for patienter med Parkinson. 

”Forskning viser, at patienter med Parkinson har lettere ved at bevæge sig til musik. På længere sigt kan vi bruge den nye viden til at designe musik, der rammer de rytmiske sweet spots hos disse patienter til potential gavn for deres rehabilitering” forklarer han. 

Bag om forskningsresultatet:

• Studietype: Netbaseret undersøgelse.

• Samarbejdspartnere: Forskere fra Concordia University, Montreal, Quebec, Canada  

• Ekstern finansiering:  Danmarks Grundforskningsfond, Fonds de Recherche du Québec – Nature et technologies,Erasmus Mundus Student Exchange Network in Auditory Cognitive Neuroscience,the Natural Sciences and Engineering Research Council of Canada  

• Den videnskabelige artikel The sensation of groove is affected by the interaction of rhythmic and harmonic complexity er offentliggjort i PlosOne.  

​Kontakt

Professor og centerleder Peter Vuust  
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Center for Music in the Brain  
78 46 16 17  
pv@musikkons.dk