Danskerne skal have mere sundhed ud af forskeres komplekse viden om ernæring. Et netværk på Aarhus Universitet løfter og kvalificerer debatten, og du er inviteret med til årsmøde, hvis koblingen mellem ernæring og sundhed interesserer dig eller er relevant for din forskning.

23.09.2021 | Line Rønn

Foto: Gabriel Gurolla, Pexels.

De fleste kender én, der havde svært ved at smage og lugte under Corona-pandemien. Men selv om mange på det seneste har fået en helt anden forståelse for, hvor meget lugtesans og smagssans hænger sammen, findes der masser af forskere på Aarhus Universitet, som ikke ved, at dygtige kolleger forsker intenst i emnet og har gjort det længe.

I Netværket for fødevarer og ernæring kan tandlæger og øre-næse-hals-læger lynhurtigt finde sammen ved et spørgsmål om fx smagssansen, og det er bare én af fordelene ved det stadigt voksende netværk, som holder årsmøde 13. oktober.

Medlemmerne arbejder på at kvalificere den generelle forståelse af samspillet mellem sundhed og ernæring. At feltet er bredt, kan du se, hvis du skimmer listen med programpunkterne til årsmødet i oktober. Her træder professor Thomas Hummel fra Technische Universität Dresden på podiet og holder oplæg om netop ”Sense of smell and taste” efter professor Jens Meldgaard Bruun fra Aarhus Universitet har brugt en halv time på at besvare spørgsmålet: ”Can nutritional changes reduce obesity in children?”

Så selvfølgelig som den luft, vi indånder

Der er god grund til at arbejde på at tydeliggøre ernæringsaspektet i den allerede aktive sundhedsforskning, fortæller netværkets formand Niels Jessen. Han er forskningschef ved Steno Diabetes Center Aarhus, klinisk professor ved Institut for Biomedicin og overlæge ved Aarhus Universitetshospital.

”Sundhed og ernæring hænger utroligt tæt sammen - ofte så tæt sammen, at ernæring ikke er et selvstændigt led i forskningen. Vi har ikke været gode nok til at integrere ernæringsdelen i sundhedsforskningen, den har bare været så selvfølgelig, som den luft vi indånder,” siger han.

”Det kommer blandt andet til udtryk, når vi i samarbejde med andre forskningsfelter får spørgsmålet: ”Er det her sund mad?”. Det flugter ikke med vores forståelse. Vi identificerer derimod et problem og ser på ernæringens rolle, forklarer han.

Samme udfordring opstår i kontakten til medierne.

”Raske personer kan ikke spise sig raskere – alligevel er fokus ofte på raske mennesker og ernæring. Når vi vil væk fra diskussionen om, hvorvidt et kostprodukt er sundt eller ej, kan vi godt blive set som nogen, der unødigt prøver at problematisere. Det er en klassisk forskerproblemstilling, men hos os er den meget eksplicit. Vi stiller spørgsmålet ”hvad er sundhed?”, og så bliver det komplekst. Derfor kan vi have svært ved at være dagsordensættende.”

Kommer stærkt igen efter nedlukningen

Netværket tæller flere end 150 medlemmer, og der er både Health-ansatte, andre AU-ansatte og repræsentanter fra industrien som Arla og Danisco.

”En del ernæringsproblematikker går på tværs af de ellers meget fornuftige siloer og kasser, som forskere er opdelt i. Vi identificerer de tværgående problemstillinger og sørger for at koble folk fra forskellige dele af Aarhus Universitet på tværs af lægefaglige specialer og institutter,” fortæller Niels Jessen.

Og der er flere fordele for universitetet ved at have et velfungerende netværk på området, pointerer han.

”Man kan som forsker have tillidsposter, hvor man fx repræsenterer Aarhus Universitet i et ernæringsforum. Her er netværket rigtig godt til at få pudset det mandat af, som man kommer med. Det har vi manglet. Vi er simpelthen blevet bedre til at optræde som organisation udadtil, fordi vi har fået et rum, hvor vi sammen kan kvalificere svar på forskellige spørgsmål.”

Fødevarenetværket blev stiftet i 2019, og ifølge Niels Jessen har det allerede skærpet universitetets profil inden for sundhed og ernæring. Flere forskere er blevet inddraget i aktuelle problemstillinger, både udadtil og indadtil - også selv om netværket er født kort før corona-nedlukningen, så medlemmerne har måttet nøjes med at se hinanden via videomøder med et par måneders interval.

”Det blev selvfølgelig ikke den start, vi håbede på. Vi fik ikke rigtig udnyttet nyhedens interesse omkring netværket, fordi vi blev etableret på et tidspunkt, hvor det var umuligt at mødes eller arrangere rundvisninger. Men nu skal vi arbejde os op herfra, og det glæder vi os til,” siger han.

Læs mere om Fødevarenetværket her.