Det er ikke uvidenhed, som giver modstand mod videnskab. Det er identitet, politisk ståsted og religiøs overbevisning, der påvirker modtageligheden over for fakta. Sådan siger professor i filosofi og forsker i videnskabsskepsis, Klemens Kappel, som gæstede Akademisk Råd på Health med gode råd til formidling af kendsgerninger – også til fakta-fornægtere.

29.05.2018 | Henriette Stevnhøj, Simon Byrial Fischel (video)

Det er truslen mod at miste et kulturelt tilhørsforhold, som får videnskabsskeptikere til at afvise fakta. Professor Klemens Kappel forelæste om videnskabsskepsis på AU 17. maj.

Det kan være nytteløst at pøse fakta på en fuldblodsskeptiker, hvis fakta truer den pågældendes identitet, kulturelle tilhørsforhold, politiske eller religiøse overbevisning. For det handler ikke om et underskud af viden. Det er snarere et spørgsmål om at bevare et ideologisk tilhørsforhold. Et eksempel: Selv om solid evidens underbygger, at mennesket står bag global opvarmning, er der grupper, særligt i USA, som benægter evidens. Og selv om nye forskningsresultater vil understøtte tidligere studier, kan det formentlig ikke skubbe til overbevisningen.

Det fortalte professor fra Københavns Universitet, Klemens Kappel, som også er læge, filosof og forsker i videnskabsskepsis, da han i forbindelse med Akademisk Rådsmøde den 17. maj 2018 holdt forelæsning på Aarhus Universitet.

Klemens Kappel fremhævede sagen om HPV-vaccinen, der fik stor modstand, særligt efter en TV2-dokumentar, som antydede sammenhæng mellem vaccinen og unge kvinders symptomer. Først da Sundhedsstyrelsen søsatte en kampagne, som med følelser - og ikke alene med tal - henvendte sig direkte til målgruppen med budskabet om, hvorfor forældrene skulle lade deres piger vaccinere, blev modstanden vendt – og vaccinetallet gik op igen.

”Selv om der hele tiden var rig adgang til Sundhedsstyrelsens metastudier om vaccinens effektivitet og fravær af bivirkninger, var der skepsis over for data. Formentlig fordi de pågældende personer havde et psykologisk behov for at opretholde fortællingen om, at vaccinen var farlig,” fortalte Klemens Kappel.

Han mener, at nøgtern, neutral og omhyggelig information ikke rækker, når en videnskabsskeptiker skal overbevises. Og det er godt at vide, når man som forsker skal formidle sine resultater i offentligheden – især når det gælder kontroversielle emner som genteknologi, kunstig befrugtning og vaccinationer. Et råd fra Klemens Kappel er derfor, at man viser forståelse for modtagerens værdier og kulturelle baggrund.

”Hvis man som formidler er opmærksom på dette, vil det afføde mere lydhørhed fra modtagerens side,” siger han.

Fakta

 
Professor Klemens Kappel er leder af forskningsprojektet Convergent Ethics and Ethics of Controversy om videnskabsskepsis, som er støttet af Novo Nordisk Fonden med 10 millioner kroner.

Kontakt

Professor Klemens Kappel
Københavns Universitet, Institut for Medier, Erkendelser og Formidling.
kappel@hum.au.dk