Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

VIDEO: Hollandsk verdensmester i tests besøgte Health

På Maastricht University har de gode erfaringer med fortløbende tests og feedback til de studerende på medicinuddannelsen. En af bagmændene, en hollandsk professor i uddannelse, besøgte Health og fortalte om, hvordan der også er evidens for, at det virker bedre.

15.05.2018 | Tekst: Mette Louise Ohana, video: Simon Byrial Fischel

Cees van der Vleuten

Ifølge Cees van der Vleuten uddanner man typisk ud fra tradition og intuition på uddannelsesinstitutioner – og ikke ud fra, hvad der faktisk virker i forhold til læring.

Flere studieledere, kursusledere og medarbejdere fra studieadministrationen var samlet til en workshop d. 9. maj for at få ny viden og inspiration fra en af verdens førende professorer i fortløbende tests, Cees van der Vleuten fra Maastricht University.  Her er de helt gået væk fra den traditionelle model, hvor undervisere øser ud af deres viden og efterfølgende tester, hvor godt stoffet hænger fast hos de studerende. Forskningen viser nemlig, at det ikke er den bedste måde at lære på.

I stedet bruger de mentorer, giver feedback og beder løbende de medicinstuderende om af reflektere over de tilbagemeldinger, de får. De tester samtidig de studerende hver 3. måned gennem alle seks år på medicinstudiet, en såkaldt progressionstest, der viser om de studerende er på rette vej med hensyn til erhvervelse af den kernefaglige viden, der kræves af en medicinsk kandidat. Trods de i alt 24 tests er de studerende begejstrede. Derudover bliver de studerende aldrig vurderet ud fra ét resultat, ligesom de kun får tildelt ECTS-point én gang om året.

Hør et par af professor Cees van der Vleutens pointer om fortløbende tests.

 

Kontakt
Prodekan for uddannelse Charlotte Ringsted
Aarhus Universitet, Health
Mobil: 93508222
Mail: charlotte.ringsted@au.dk

Uddannelse, Teknisk/administrativ medarbejder, Health, Health, Videnskabelig medarbejder