Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Vil du lære at begå dig på LinkedIn?

Er du (eller vil du gerne være) aktiv på LinkedIn? Og har du lyst til at bidrage til fakultetets satsning på de professionelles sociale medie? Så har du nu muligheden for at tilegne dig nye færdigheder på platformen, som kan hjælpe dig med at skabe opmærksomhed omkring dit arbejde og din arbejdsplads.

06.08.2019 | Sabina Bjerre Hansen

Tilmeld dig kurset i LinkedIn og lær, hvordan du kommunikerer mest effektivt på de professionelles sociale medie. Foto: Health Kommunikation.

Tilmeld dig kurset i LinkedIn og lær, hvordan du kommunikerer mest effektivt på de professionelles sociale medie. Foto: Health Kommunikation.

Health Kommunikation inviterer alle interesserede medarbejdere til et gratis ’crash course’ om LinkedIn mandag den 4. november 2019 fra kl. 13-15.

På kurset lærer du:

  • Hvad en god LinkedIn-profil indeholder
  • Hvordan du mest effektivt kommunikerer på LinkedIn
  • Hvilke indholdstyper, der fungerer bedst
  • Guidelines til god adfærd på sociale medier

Hvad får du ud af at deltage?

Kurset klæder dig på til at blive (mere) aktiv på LinkedIn. Det hjælper dig til:

  • At finde og tilføje interessante kontakter til dit netværk
  • At tiltrække opmærksomhed til dit arbejde og din arbejdsplads fra peers, fonde, (potentielle) samarbejdspartnere og dit netværk generelt
  • At synliggøre din viden og deltage i debatter inden for dit felt eller dit arbejdsområde
  • At blive en del af et uformelt LinkedIn-netværk med kolleger fra hele fakultetet

 

Hvad forventer vi af dig?

Vi forventer, at du på forhånd har oprettet en profil på LinkedIn. Og at du vil deltage aktivt på kurset, hvor du bl.a. kommer til at arbejde med at lave konkrete opslag sammen med dine kolleger.

Derudover er det vigtigt for os:

  • At din LinkedIn-aktivitet er frivillig
  • At du kommunikerer personligt, autentisk og troværdigt om dit arbejde, din arbejdsplads og de emner, der interesserer dig

Din LinkedIn-profil er helt din egen, og vi blander os ikke i, hvad eller hvor ofte, du poster. Du skal først og fremmest deltage i kurset og være aktiv på LinkedIn for din egen skyld.

Sådan tilmelder du dig

Lyder kurset som noget for dig? Så tilmeld dig med det samme via Healths medarbejderhjemmeside.

Kurset afholdes på dansk og er åbent for alle ansatte på Health (VIP og TAP). Der er plads til 30 deltagere, og pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.

Har du spørgsmål vedr. kurset, kan du kontakte Sabina Bjerre Hansen i Health Kommunikation på mobil: 30 12 37 32 eller mail: sbh@au.dk

Arrangement, Teknisk/administrativ medarbejder, Institut for Biomedicin, Health, Institut for Folkesundhed, Videnskabelig medarbejder, Institut for Klinisk Medicin, Ph.d.-studerende, Institut for Odontologi, Institut for Retsmedicin