Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Vil du med til årets vigtigste og mest aktuelle bioscience-festival?

Få perspektiv på virus og vacciner, så vi kan blive bedre til at forstå og håndtere epidemier i fremtiden. Deltag på årets nok vigtigste digitale festival ’Exploring Bioscience’, og kom med helt ind bag facaderne til landets førende eksperter på området.

07.10.2020 | Health Studier

Exploring Bioscience Digital Festival

Ingeniørforeningen i Danmark - IDA - sætter i år perspektiv på virus og vacciner, så vi kan blive bedre til at forstå og håndtere epidemier i fremtiden. Deltag på årets nok vigtigste digitale festival ’Exploring Bioscience’, og kom med helt ind bag facaderne til landets førende eksperter på området. Få den sidste nye viden om vira, vacciner og epidemier og hør eksperternes spændende resultater, tanker og fremtidsperspektiver. Det er også her, at du får din chance for at stille de faglige spørgsmål, som du mangler at få svar på.

På festivalen dykker vi ned i:

  • Hvordan udvikler vi en effektiv vaccine på rekordtid?
  • Kan vacciner udviklet til gamle sygdomme hjælpe med at kurere nye?
  • Hvilke egenskaber ved virus gør det i stand til at springe fra dyr til mennesker?
  • Hænger menneskets påvirkning af naturen, klimaforandringer og biodiversitetskrise sammen med det stigende antal af sygdomme?
  • Hvorfor reagerer vi forskelligt på vira?
  • Kan vi kortlægge superspredernes indflydelse, og strategisk bruge det til at begrænse epidemien?
  • Hvordan aktiveres immunsystemet under virusinfektion og hvordan bidrager dette til bekæmpelse af infektion såvel som udvikling af sygdom?
  • Og meget mere....

Festivalen strækker sig over fire dage fra mandag den 26. oktober til torsdag den 29. oktober. Her kan du deltage i en perlerække af online-events og webinarer, som tager dig med på en rejse rundt om vira. Exploring Bioscience er åben og gratis for alle.

Tilmeld dig herhttps://ida.dk/viden-og-netvaerk/temaer/exploring-bioscience

Hold dig opdateret og få løbende info om Exploring Bioscience på Facebook.

Studerende, Health, Health, Arrangement, Sundhed og sygdom