Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Vind bogen "50 fund - Højdepunkter i arkæologien"

Vikingeskibe, slangegudinder, guldkar, mumier, hulemalerier og hovedløse skeletter. På verdens museer bugner det med spektakulære skatte fra arkæologiske fund, der tegner et billede af menneskets udvikling i de seneste 2 millioner år. Nu samler bogen "50 fund – Højdepunkter i arkæologien" de største fund. Vind bogen her.

22.11.2016 | Ida Hammerich Nielson

I 50 fund fortæller forfatterne om de væsentlige arkæologiske fund - fra neandertalerne og de første europæere over nøglen til hieroglyfferne og religiøse helleristninger og til de ufattelige rigdomme i ægyptiske kongegrave, 900 jødiske håndskrifter, Gravballemanden og køkkenmøddingerne i Ertebølle.

I bogen "50 fund – Højdepunkter i arkæologien" rejser vi tilbage i tiden. Fund af templer, grave og hele byer vidner om tidligere civilisationer og afslører detaljer om det, der kom før os, og som har været med til at forme os.

Her er blandt andet historien om den lille pige, der i 1879 opdagede18.000 år gamle hulemalerier i Frankrig. Her er historien om Howard Carter, der i 1922 endelig kunne åbne Tutankhamons grav. Og her er historien om den døvstumme stenhugger, der i 1653 gravede ned i frankerkongens grav og derved afslørede stamfaderen til det frankiske kongehus.

Aarhus Universitetsforlag udlodder 3 eksemplarer af den nye bog ”50 Fund – Højdepunkter i arkæologien”.

For at være med i lodtrækningen, skal du bare senest 15. december logge på vores medlemsportal og sørge for, at oplysningerne i din profil er opdaterede – så er du med i lodtrækningen. Vinderne vil få direkte besked inden jul og får bogen tilsendt med posten.

Log på medlemsportalen og opdater din profil

Du kan logge på via NemID, og hvis du tidligere har opdateret din profil med oplysninger fra LinkedIn, kan du også logge på via LinkedIn. Studerende og medarbejdere kan desuden logge på via WAYF.

 

Bøger om Smilets By
Aarhus Universitetsforlag har også udgivet to bøger med fokus på Aarhus:

I bogen "Vide verden - Aarhus" kan du lytte til lyden af Aarhus med Jens Folmer Jepsen. Find fortidens købstad med Søren Bitsch Christensen. Råb "Kom så de hvii'e" med Nick Horup. Opdag Trøjborg med Lars Ole, 5c. Oplev Den Gamle By med Thomas Bloch Ravn. Søg efter kunstskatte med Anne Mette Thomsen og Lise Pennington. Savn byens bolle-å med Lars Bukdahl.

Bogen"Made in Aarhus" fortæller, hvordan bl.a. den chokoladeovertrukne Magnum-is, føtex-kædens velsmurte selvbetjeningsbutikker og Grøn Koncert er opstået i Danmarks næststørste by, Aarhus. Journalist Dorte Søholm serverer her 29 begivenheder, påfund og tendenser, som har sat Aarhus på Danmarks- og verdenskortet i nyere tid. De er Made in Aarhus.

Se flere aktuelle udgivelser på Aarhus Universitetsforlags hjemmeside

 

 

Samarbejde, Alumne, Ekstern målgruppe, Enhedsadministration