Som alle andre undervisere på AU står adjunkt Cecilie Nørby Lyhne over for at skulle flytte sine kurser fra Blackboard til den nye læringsplatform Brightspace, der lige nu rulles ud til alle undervisere på AU. Hun har stillet tre spørgsmål til administrationen om den nye platform i en ny artikelserie, hvor ”VIP spørger TAP”.

29.04.2021 | Anders Hylander

Fra venstre mod højre: Cecilie Nørby Lyhne, Iris Maria Pedersen og Janne Saltoft Hansen. Foto: Pure.

I denne måned har alle undervisere på AU fået adgang til den nye læringsplatform Brightspace, der til efteråret afløser Blackboard. Det er en stor opgave at implementere et nyt system af den kaliber, og løsningen har meget stor indflydelse på både undervisere og studerendes hverdag.

Cecilie Nørby Lyhne, adjunkt på Institut for Folkesundhed, er en af dem, der nu skal tage Brightspace i brug. Hun har samtidig været en del af den gruppe af videnskabelige medarbejdere, der har prøvet kræfter med Brightspace i et af de pilotprojekter, der har kørt henover efteråret og foråret.

Med den erfaring i rygsækken, har hun stillet tre spørgsmål til sine kollegaer i administrationen om Brightspace – spørgsmål, som i særlig grad optager hende som underviser.

Janne Saltoft Hansen og Iris Maria Pedersen er henholdsvis AU-projektleder og Health-projektleder på den pædagogiske og organisatoriske implementering af Brightspace.  De sidder derfor tæt på den tekniske og organisatoriske implementering og har sammen besvaret Cecilie Nørby Lyhnes spørgsmål.

1. I Blackboard kan det være omstændeligt at uploade materialer. Jeg ser den umiddelbare adgang til, hvordan man kan uploade materialer, som en fordel ved Brightspace. Hvad ser I som den største fordel ved Brightspace sammenlignet med Blackboard? 

Brightspace har et meget intuitivt og visuelt design, som gør det nemt at navigere på platformen – fx fordi man har et godt overblik over kurser og materialer. 

Platformens activity feed minder om de kommentarspor, vi kender fra fx Facebook, og det giver gode muligheder for interaktion og dialog blandt studerende og mellem undervisere og studerende.

Af de systemer, der findes på markedet, er Brightspace desuden kendt for sin brugervenlighed, og platformen udvikles og forbedres løbende for at sikre, at brugervenligheden hele tiden er så god som mulig.

2. Med Brightspace er der lagt op til, at man kan skabe en større genkendelighed på tværs af kurser. Hvordan kan man skabe en ensartet struktur for indholdet på kursussiderne, som samtidig imødekommer de enkelte kursers forskelligheder?   

Brightspace skal naturligvis kunne rumme AU’s mange forskellige fagligheder og kursustyper samtidig med, at det skal være nemt for de studerende at navigere i.  

Når vi snakker ensartet struktur handler det i bund og grund om at sikre, at de studerende nemt og hurtigt kan finde deres indhold på Brightspace på tværs af kurser. Derfor opfordrer vi underviserne til at strukturere selve opbygningen af deres kurser rimelig ens – ikke mindst på de enkelte uddannelser. Det kan fx være en god idé at snakke med sine medundervisere om, hvordan man bedst opbygger kursusmenuen, hvor man placerer indhold osv. Man kan også altid få hjælp hos den lokale projektleder. På nogle fakulteter eller uddannelser vil underviserne også blive opfordret til at bruge lokale kursusskabeloner, som tager højde for den specifikke faglighed. Så det er en god idé at holde sig orienteret lokalt - og har man spørgsmål kan man altid kontakte den lokale projektleder eller CED. 

Ift. selve indholdet er det selvfølgelig op til den enkelte underviser, hvilket indhold og pædagogske værktøjer man ønsker at bruge i Brightspace. Det afhænger helt af det enkelte kursus, det faglige indhold, kursets læringsmål og evt. den lokale kursusskabelon. 

3. Brightspace tilbyder forskellige redskaber og ’pædagogiske muligheder’. Hvordan kan man sikre, at disse redskaber og muligheder i Brightspace også bruges aktivt i undervisningen? 

Det er først og fremmest vigtigt, at man som underviser opsøger hjælp til at komme i gang med Brightspace, så man kan udnytte platformens forskellige redskaber bedst muligt ift. ens egen undervisning. Det kan derfor være en god idé at gøre brug af AU’s fælles universitetspædagogiske Centre for Educational Development (CED) og de tilbud, som man har til rådighed i forbindelse med lanceringen af Brightspace. 

CED udbyder bl.a. en basisworkshop i Brightspace på alle fakulteter, hvor underviserne får en introduktion til de mange pædagogiske redskaber. På workshoppen kan man også få vejledning til at komme i gang med at opbygge efterårets kurser.

En anden mulighed er at tilgå CED’s online Brightspace-kursusforløb, som man kan gennemføre i sit eget tempo, og når det passer. Man kan desuden finde en række introduktionsvideoer med tips og tricks og læse meget mere om Brightspace og de mange tilbud på AU’s hjemmeside.

Brightspace er rullet ud på tværs af universitetet i april og tages i brug fra efterårssemesteret. Læs mere i artiklen Brightspace er nu åbent.

VIP spørger TAP kort forklaret:

• ”VIP spørger TAP” er en artikelserie, der hver måned giver en videnskabelig medarbejder mulighed for at stille 3 hurtige spørgsmål til en eller flere kolleger i administrationen – frit fra leveren,

• Serien sætter fokus på aktuelle driftsopgaver og forandringsprojekter, der bliver ledet fra administrationen, og som har indflydelse på hverdagen i fagmiljøerne. Målet er at bidrage til fælles forståelse og dialog om den tekniske og administrative understøttelse af forskning og undervisning.

• Har du forslag til emner, artiklen skal tage op, så send dem til denne mail.

• Spørgsmål og svar koordineres og redigeres af Kommunikation og Presse, Universitetsledelsens Stab.