Forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har fået 5 mio. kr. fra Lundbeckfonden til at afprøve, om et japansk lægemiddel mod halsbrand kan bruges til at behandle ny coronavirus (COVID-19).

26.03.2020 | Anne Westh, AUH

Lektor Ole Schmeltz Søgaard fra Institut for Klinisk Medicin håber, at det japanske lægemiddel camostat mesylate kan bremse den virus, der giver COVID-19. Foto: Tonny Foghmar, AUH.

Lektor fra Biomedicin Mads Fuglsang Kjølby er sammen med Ole Schmeltz Søgaard de første i verden til at afprøve det japanske lægemiddel mod coronavirus på mennesker. Foto: Tonny Foghmar, AUH.

"Vores håb er, at det japanske lægemiddel camostat mesylate kan virke direkte mod den virus, der giver COVID-19, og bremse infektionen."

Sådan siger Ole Schmeltz Søgaard, der er læge på Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital og lektor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Han er en del af en forskergruppe, der netop har fået bevilget 5 mio. kr. fra Lundbeckfonden til at afprøve det japanske lægemiddel camostat mesylate mod ny coronavirus (COVID-19).

Kommer de nødvendige tilladelser fra Videnskabsetisk Komité og Lægemiddelstyrelsen på plads i løbet af weekenden, kan forsøget gå i gang i næste uge. Og allerede om 3-4 måneder vil man vide, om camostat mesylate som antaget kan bremse coronavirus hos mennesker, der er smittet.

Allerede afprøvet på celler og mus

Camostat mesylate kom allerede på markedet i Japan i 1986 og bruges i dag til at behandle halsbrand og betændelse i bugspytkirtlen. Men hvorfor skulle det så virke mod coronavirus?

"I udenlandske forsøg har det japanske lægemiddel vist sig at kunne bremse en gammel version af coronavirusset kaldet SARS-CoV," forklarer Mads Fuglsang Kjølby, der er læge på Klinisk Farmakologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og lektor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitetshospital.

"Den gamle version var den, som gav SARS i en lang række lande tilbage i 2002-03. Og fordi denne gamle version er tæt beslægtet med SARS-CoV-2 – altså den nye coronavirus, som er selve årsagen til COVID-19 – giver det god mening at teste camostat mesylate i den nuværende situation."

Første forsøg på mennesker

I marts publicerede tyske forskere et studie, der viste, at camostat mesylate i celleforsøg kunne bremse den nye coronavirus. Endvidere har forsøg på mus også vist, at lægemidlet kan reducere dødeligheden af infektionen med det gamle SARS-virus fra 100 procent til 30-40 procent. Og med den viden i bagagen var der ikke langt fra tanke til handling for de århusianske forskere.

"Vi er de første i verden, som kommer til at afprøve lægemidlet mod coronavirus på mennesker," fortæller Mads Fuglsang Kjølby.

"Men rent farmakologisk er der ingen grund til betænkeligheder. Lægemiddelmyndighederne i Japan er meget omhyggelige og stiller ofte endnu strengere krav end myndighederne i Europa og USA."

I øjeblikket venter forskerne på, at selve lægemidlet skal ankomme fra Japan. Forskningsprojektet skal afprøve camostat mesylate på 180 patienter med COVID-19. Patienterne, som bliver inkluderet i forsøget, vil komme fra alle fem regioner i Danmark.

FAKTA om forskningsprojektet med camostat mesylate

• De 180 danske corona-patienter, der skal deltage i forsøget, vil være frivillige.
• Deltagerne vil få at vide, at det er et lodtrækningsforsøg, hvor en tredjedel vil få et uvirksomt middel – en placebobehandling – og to tredjedele vil få aktivstoffet (camostat mesylate).
• Hverken læger eller patienter ved altså, hvem der får hvad.
• Patienterne får fem dages behandling – og følges derefter i en måned.
• Deltagerne vil få tilbuddet om at deltage, når de indlægges på sygehus efter at være blevet testet positive for coronavirus.
• Ved at sammenligne de to grupper vil forskerne hen ad vejen kunne se, om stoffet kan dæmpe sygdommens forløb.
• Når 180 patienter kan evalueres, brydes koden – hvilket betyder, at lægerne nu ved hvilke patienter, der fik henholdsvis aktivstoffet og placebo. På dette tidspunkt kan man sige, om midlet er virksomt.

Kontakt

Lektor og læge Mads Fuglsang Kjølby
Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet og Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Mobil: 60 86 66 53
E-mail: mads@dandrite.au.dk

Lektor og læge Ole Schmeltz Søgaard
Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital
Mobil: 24 99 49 62
E-mail: olesoega@rm.dk