Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Virtuelt ph.d.-forsvar: Anne Rahbek Zizzo

Føtal hjerte-frekvens-variabilitet

05.02.2021 | Graduate School of Health

Dato fre 26 feb
Tid 15:30 17:30
Sted Online

Fredag d. 26. februar kl. 15.30 forsvarer Anne Rahbek Zizzo sin ph.d.-afhandling med titlen "Fetal heart rate variability".

Det centrale emne for dette PhD forsvar er de små fysiologiske ændringer i hjerterytmen fra slag til slag hos fostre, også kaldt føtal hjerte-frekvens-variabilitet (FHRV). FHRV har formentlig potentiale som en ny overvågningsmetode af fostre.

Fostre der ikke vokser optimalt, ofte pga. en dårligt fungerende moderkage, udgør et stort sundhedsproblem. Omkring 43% af alle dødfødsler skyldes formentlig væksthæmning og 3% af alle nyfødte er væksthæmmede ved fødslen og for nogle af disse nyfødte er der en øget risiko for langvarige neurologiske skader.

Præcis timing af fødselstidspunktet er i dag den eneste ”behandling”, hvorfor disse fostre følges tæt med ultralyds-undersøgelse af blodgennemstrømningen i navlesnoren og en række kar inde i fosteret og moderen. Der foreligger dog ikke gode metoder til undersøgelser af fosterets nervesystem og dermed risikoen for hjerneskade ved væksthæmning.

FHRV udgør et vindue til fosterets nervesystem, hvilket er interessant både i forhold til foster overvågning hos bl.a. væksthæmmede fostre, men også i forhold til fosterets neurologiske udvikling.

Dette PhD-projekt undersøger hvorvidt FHRV har klinisk diagnostisk potentiale, herunder undersøges metodens validitet og dens evne til at skelne væksthæmmede fostre fra raske fostre. Desuden bidrager projektet med ny viden omkring udviklingen af nervesystemet hos det raske foster.

Ovenstående resumé er skrevet af den ph.d.-studerende.

Forsvaret er offentligt og finder sted online. Læs den vedhæftede pressemeddelelse for yderligere information.

Kontakt:

Ph.d.-studerende Anne Rahbek Zizzo

Mail: arz@clin.au.dk

Tel.: (+45) 61308070

Læs hele pressemeddelelsen

Ph.d.-forsvar, Offentligheden/Pressen, Graduate School of Health, Graduate School of Health, Ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin, Videnskabelig medarbejder, Health