Udvikling af nye planlægnings- og billedevejledningsstrategier til at minimere organbevægelse som forårsager dårlig tumordækning for lokalavanceret prostatakræft
10.03.2021 |
Dato | ons 24 mar |
Tid | 14:00 — 16:00 |
Sted | Online via Zoom |
Onsdag d. 24. marts kl. 14.00 forsvarer Kia Busch sin ph.d.-afhandling med titlen "Development of new planning and image-guidance strategies to minimise organ motion induced dose degradations for locally advanced prostate cancer".
Prostatakræft er den mest hyppige kræfttype blandt mænd og omkring halvdelen af alle danske prostatakræftpatienter har lokalavanceret kræft, hvor også lymfeknuder og vesikler skal behandles. En af de mest almindelige behandlingsformer er ekstern fotonbaseret stråleterapi, men det er også muligt at anvende protonterapi, hvilket vil reducere dosen til det raske væv og kan dermed forbedre livskvaliteten hos patienterne. En udfordring ved protonterapi er den øget sensitivitet overfor organbevægelse. Denne afhandling har derfor fokuseret på at udvikle nye planlægnings- og billedvejledningsstrategier til at minimiere effekten af organbevægelse for lokalavanceret prostatakræft.
Ovenstående resumé er skrevet af den ph.d.-studerende.
Forsvaret er offentligt og finder sted online via Zoom. Læs den vedhæftede pressemeddelelse for yderligere information.
Ph.d.-studerende Kia Busch
Mail: kia.busch@oncology.au.dk
Tel.: +45 26507743