Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Virtuelt ph.d.-forsvar: Malene Thygesen

Har miljømæssig eksponering i den tidlige barndom betydning for senere udvikling af ADHD?

19.02.2021 | Graduate School of Health

Dato fre 12 mar
Tid 13:00 15:00
Sted Online via Zoom

Fredag d. 12. marts kl. 13.00 forsvarer Malene Thygesen sin ph.d.-afhandling med titlen "Environmental Exposures in Early Childhood and their Association with ADHD".

ADHD er en hyppigt forekommende udviklingsforstyrrelse, som på verdensplan berører 5-7% af alle børn og mellem 2,5 og 5% af alle voksne. Symptomerne på ADHD er uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet i en sådan grad, at de virker forstyrrende på individets daglige liv. Årsagerne til, hvorfor nogle børn udvikler ADHD kendes endnu ikke med sikkerhed, men det menes at udviklingen af ADHD sker på baggrund af et samspil mellem både genetiske og miljømæssige risikofaktorer.

Formålet med dette ph.d.-projekt er at bidrage til en bedre forståelse af forskellige miljømæssige eksponeringers betydning for udvikling af ADHD ved at undersøge eksponering for luftforurening (NO2 og PM2.5), 17 forskellige sporstoffer i drikkevandet og mængden af grøn vegetation omkring bopælsadressen i den tidlige barndom og sammenhængen med senere udvikling af ADHD.

Resultater af ph.d.-projektets analyser viste, at eksponering for højere niveauer af NO2 og PM2.5 øgede risikoen for at udvikle ADHD. Denne sammenhæng var mest udtalt i forhold til NO2, hvorimod højere niveauer af grøn vegetation omkring bopælsadressen havde en potentielt beskyttende effekt i forhold til at udvikle ADHD. Der fandtes ikke bevis for en sammenhæng mellem nogle af de 17 undersøgte sporstoffer i drikkevandet og en senere udvikling af ADHD.

Ovenstående resumé er skrevet af den ph.d.-studerende.

Forsvaret er offentligt og finder sted online via Zoom. Læs den vedhæftede pressemeddelelse for yderligere information.

Kontakt:

Ph.d.-studerende Malene Thygesen

Mail: mthygesen@ph.au.dk

Tel.: (+45) 87166061

Læs hele pressemeddelelsen

Ph.d.-forsvar, Offentligheden/Pressen, Graduate School of Health, Graduate School of Health, Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Videnskabelig medarbejder, Health