Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Virtuelt ph.d.-forsvar: Sebastian Deisting Skejø

Måling af kastebelastning i håndbold

27.04.2021 | Graduate School of Health

Dato man 10 maj
Tid 14:00 16:00
Sted Online

Mandag d. 10. maj kl. 14.00 forsvarer Sebastian Deisting Skejø sin ph.d.-afhandling med titlen "Interventions, Mechanisms and Injuries. Understanding the causes of overuse shoulder injuries in handball".

De fleste håndboldspillere oplever at have ondt i skulderen som resultat af overbelastning på et eller andet tidspunkt i deres karriere. Men hvorfor opstår sådanne skader? Og hvordan skal forskningen gribes an hvis årsagssammenhængene bag skal kortlægges? Det er hovedspørgsmålene i et nyt ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet, Health.

Hovedresultatet i projektet er udviklingen af en lille enhed, som kan bruges til at registrere hvor mange gange og hvor hårdt håndboldspillere kaster. Dermed får forskere for første gang mulighed for at få indblik i kastebelastningen under træning og kamp for hver enkelt spiller, hvilket på sigt kan blive et vigtigt våben i kampen mod skulderskader.

I projektet afdækkes desuden den eksisterende viden om håndboldkastets skulderbiomekanik - det vil sige hvordan skulderens forskellige dele bevæger sig og belastes under forskellige typer af kast - og afhandlingen kommer med et nyt bud på hvordan skadesepidemiologi, dvs. læren om skadesforekomst, og biomekanik kan integreres med henblik på at forstå hvad årsagerne til skader er.

Ovenstående resumé er skrevet af den ph.d.-studerende.

Forsvaret er offentligt og finder sted online. Læs den vedhæftede pressemeddelelse for yderligere information.

Kontakt:

Ph.d.-studerende Sebastian Deisting Skejø

Mail: sdsk@ph.au.dk

Tel.: (+45) 28740747

Læs hele pressemeddelelsen

Ph.d.-forsvar, Offentligheden/Pressen, Graduate School of Health, Graduate School of Health, Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Videnskabelig medarbejder, Health