Ny forskning fra Aarhus Universitet og et af verdens førende hospitaler bidrager nu til forståelsen af ADHD. Forsøg på mus viser, hvordan nervecellers forkerte forgreninger i hjernens belønningssystem fører til adfærdsforstyrrelser.

27.06.2014 | Mette Louise Ohana

Gennem forsøg på mus har forskere opdaget en vigtig mekanisme i hjernen, der giver ADHD.

Billedet viser mønsteret for en mus bevægelser i et lukket rum. Musen, der mangler receptoren SorCS2 i hjernen, er hyperaktiv i forhold til en almindelig mus og slapper af, hvis den får amfetamin (som minder om Ritalin) modsat almindelige mus, som bliver meget aktive ved medicinpåvirkning.

De nye forskningsresultater øger forståelsen af, hvorfor den neuropsykiatriske lidelse ADHD opstår i hjernen. Forskningen, som er kommet i stand gennem et nyt samarbejde mellem Aarhus Universitet og det amerikanske privathospital Mayo Clinic, kan åbne døren for udvikling af mere individuel behandling.

2-3 procent af alle danske skolebørn og et lidt lavere antal voksne er ifølge ADHD-foreningen diagnosticeret med ADHD, som giver opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. Samtidig giver ADHD øget risiko for udvikling af psykiatriske lidelser som skizofreni.

Hidtil har forskningen vist, at lidelsen blandt andet hænger sammen med, at hjernens evne til at transportere signalstoffet dopamin – også kendt som hjernens belønningsstof – er nedsat. Med det nye studie har man nu opdaget en anden vigtig mekanisme i hjernen, som fører til ADHD.

Forgreninger i hjernen giver adfærdsforstyrrelser

Når nerveceller skal kommunikere i hjernen, foregår det via udløbere, som vokser fra den ene nervecelle til den anden. Når udløberen er nået frem, får den et signal om, at den skal stoppe med at vokse. Men åbenbart ikke hos ADHD-patienter. Ved forsøg på mus kunne forskerne se, at udløberne var alt for lange, fordi de var fortsat med at vokse.

”Vi fandt ud af, at musene manglede en bestemt receptor kaldet SorCS2. Receptoren sidder normalt på cellens overflade, hvor den fungerer som cellens kommunikationsapparat. Uden den får udløberen ikke signal om, at den er nået i mål og fortsætter derfor med at vokse for at søge efter den nervecelle, den skal kontakte. Det giver en stor forgrening af udløbere i hjernen og fører til fejlfunktioner. Sker det i hjernens belønningscenter – det dopaminerge nervesystem, som vi har undersøgt – giver det alvorlige adfærdsmæssige forstyrrelser. Vores forsøgsmus blev hyperaktive og fik opmærksomhedsforstyrrelser, fuldstændig som vi ser det ved ADHD-patienter. Og gav vi dem et Ritalin-lignende stof, som er den mest udbredte ADHD-medicin, slappede de af, hvilket er usædvanligt at se på mus,” fortæller en af forskerne bag undersøgelsen, Anders Nykjær, der er professor på Aarhus Universitet og en af kræfterne bag det danske flagskib inden for neuroforskning, centret DANDRITE.

Den manglende receptor er årsag til visse former for ADHD, som formentlig opstår af flere forskellige forhold. Resultatet viser, at nogle former for ADHD er genetisk betingede af en fejlfunktion i hjernen.

Samme protein skaber celledød

Forskningen i SorCS2 har dog også vist, at receptoren kan have en helt anden funktion. I det perifere nervesystem, som er det nervesystem i kroppen, der ligger uden for hjernen og rygmarven, er receptoren klippet i to. Her skaber den i stedet celledød ved nerveskader.

Når der opstår en nerveskade for eksempel ved en ulykke, som kan medføre følelsesforstyrrelser, smerter og lammelse, sender nervecellerne sine udløbere tilbage for at gendanne det, der er beskadiget. Det kræver signaler fra støtteceller, men det er netop de celler, som SorCS2 slår ihjel.

”Det er meget overraskende, at den samme receptor kan ændre form og funktion, så den taler to helt forskellige sprog. Samtidig er denne funktion meget uheldig, da den hindrer nerveceller i at reparere sig selv,” siger lektor fra Aarhus Universitet, Simon Glerup, som også har deltaget i undersøgelsen, og fortsætter:

”Hvis vi kan finde ”saksen” og hindre receptoren i at blive klippet over, kan vi måske øge muligheden for, at de signalstoffer, som er vigtige, for at nervecellerne kan gendannes, vil være til stede. Nervecelledød er kendt fra læsioner og neurodegenerative sygdomme. Den nye viden bidrager til, at det på længere sigt kan blive muligt at udvikle en behandling mod denne type lidelser.”

Forskningsresultatet er netop blevet offentliggjort i verdens førende neurovidenskabelige tidsskrift Neuron.

Læs mere

Læs hele den videnskabelige artikel ”SorCS2 Regulates Dopaminergic Wiring and Is Processed into an Apoptotic Two-Chain Receptor in Peripheral Glia”

Yderligere oplysninger

Professor Anders Nykjær
Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
Direkte telefon: 87167812
Mobil: 2899 2384
an@biokemi.au.dk