Skal man kunne arbejde til man er over 70? Tjenestemandsloven er til diskussion, og vi kommer til at se mange flere af den type diskussioner i fremtiden, for aldring er under forandring. Det indebærer et opgør med grundlæggende antagelser og samfundsindretninger, mener lektor Karen P. Munk ved Aarhus Universitet, der netop har nedsat: Forskningsgruppen Samfundets Aldring.

10.02.2014 | Marianne Ester Back

Over 1000 personer i Danmark har i 2013 fejret 100 års fødselsdag. Det er omkring dobbelt så mange som for bare 10 år siden. Det vurderes, at ca. halvdelen af de piger, der fødes i dag, vil opnå at blive hundrede år, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Ikke nok med at vi lever længere, vi får også flere raske leveår. En stor gevinst for menneskeheden - men også en stor udfordring for de samfund, hvor fordelingen imellem yngre og ældre generationer bliver skæv i et hidtil uset omfang. Aldring har bevæget sig fra at være et biologisk anliggende til at være et af de europæiske samfunds største udfordringer. De udfordringer skal en ny forskningsgruppe på Aarhus Universitet se nærmere på.   

Alderdom er ikke en ensartet størrelse

En af konsekvenserne af den demografiske udvikling er et opgør med helt grundlæggende samfundsmæssige antagelser om aldring, forklarer lektor i humanistisk sundhedsvidenskab og gerontopsykolog Karen P. Munk, der står i spidsen for: Forskningsgruppen Samfundets Aldring (The Ageing Society Research Group):

”Der er en tendens i samfundet til, at man behandler aldring som en ensartet størrelse, hvor vi går ind og organiserer livsløbet efter et numerisk aldersbegreb. Når du er tre, skal du i børnehave, når du er seks, skal du i skole, og når du er 70, skal du gå på pension. Hele samfundet er reguleret med de numeriske alderskategorier. Det er en moderne installation, der har været hensigtsmæssig, men som ikke længere er det i forhold til demografien - også fordi den udsender et signal om, at når man er 60-70 år, så er man på vej ud og fungerer dårligt”.

Opgøret med det numeriske samfund er allerede i gang på flere områder, påpeger Karen P. Munk:

”I dag vurderes aldersgrænser i voksenalderen som diskrimination, hvis de ikke er sagligt begrundet i andre forhold end selve alderen. Netop nu er der en politisk diskussion i gang om afskaffelse af tjenestemandsloven, der forhindrer tjenestemænd i at arbejde, efter de er fyldt 70 år. Hvor der tidligere har været stor fokus på at sikre ligebehandling på arbejdsmarkedet i forhold til afskedigelse af handicappede, gravide eller medarbejdere på barsel, så vinder aldersdiskrimination i stigende grad opmærksomhed”.

Fra ældrebyrde til ældrestyrke

”Ældrebyrde” og ”ikke tilstrækkelige varme hænder” er faste vendinger i debatten om de demografiske udfordringer. Den nye forskningsgruppe undersøger imidlertid også hvilke styrker, der ligger i en ældregeneration, der er ved godt helbred.
I mange tilfælde giver det mere mening at tale om ældrestyrke end om en ældrebyrde, ifølge Karen P. Munk, der fortæller om en ældregeneration, der yder en aktiv indsats og er begyndt at påvirke samfundet på en måde, som vi ikke før har set.

”Det, vi vil se med den nye alderdom, er, at de nye gamle bliver mere synlige på alle niveauer i samfundet. Vi kan allerede se, hvordan flere pensionerede eksperter optræder hyppigt i medierne i kraft af deres rolle som specialister. Hver gang der f.eks. er noget om terror og problemer med PET, så kommer Hans Jørgen Bonnichsen og sætter tingene på plads qua sin fortid som PET-chef. Han har overblikket og kan sætte tingene i perspektiv.  Det fungerer rigtig godt, fordi de ældre eksperter, udover deres erfaring og ekspertviden, ikke er så nervøse for at sige deres ærlige mening, da det ikke har de samme karrieremæssige konsekvenser som hos yngre mennesker.”

I lokalsamfundene spiller de ældre også en markant rolle, ifølge Karen P. Munk.  Her bidrager mange af de velfungerende pensionister til at få landbysamfundene til at fungere gennem bl.a. frivilligt arbejde og deltagelse i forskellige organisationer og institutioner. Et tredje samfundsniveau, hvor synligheden også slår igennem, er i familierne, hvor pensionerede forældre hjælper de travle småbørnsfamilier og enlige forældre både økonomisk, men også i dagligdagen med f.eks. børnepasning og rengøring.  

En demokratisk udfordring

Til trods for den stærke ældregenerations mange styrker er der også mange samfundsmæssige udfordringer forbundet med den voksende ældregeneration, forklarer Karen P. Munk. Særligt kan der blive tale om en demokratisk udfordring på grund af den stigende magt til de ældre via stemmesedlen.

”De ældre kommer til at udgøre en sådan majoritet, at mange er bekymrede for, at ældregenerationens interesser får stemmemæssig overvægt på bekostning af den yngre generation. Det er et problem, som optager politikerne flere steder i Europa. I Østrig har man f.eks. allerede sat valgretsalderen ned til 16 år for at skabe en bedre balance.”

Indtil videre mener Karen P. Munk dog, at man skal slå koldt vand i blodet, for undersøgelser viser også, at ældre – indtil videre - ikke skifter politiske holdninger, fordi de bliver ældre.

”Men samtidig er det jo tydeligt, hvordan stort set alle politiske partier i Danmark er optaget af at have en ældrepolitik,” forklarer Karen P. Munk.

Den nye forskningsgruppe Samfundets Aldring (The Ageing Society Research Group) vil i første omgang koncentrere sig om forholdet imellem de ældre og yngre generationer fra forskellige videnskabelige synsvinkler på baggrund af de problematikker, der er ridset op her.

Gruppen har følgende adresse, gruppemedlemmer og forskningsmæssige områder

Kontaktoplysninger:

Forskningsgruppen Samfundets Aldring (The Ageing Society Research Group)
Center for Sundhed, Menneske, Kultur
Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Forskningsgruppeleder: Karen Pallesgaard Munk: tlf. 87162247, mobil: 20127996, filkpm@cas.au.dk

Kulturelle generationsforskelle: 
Kontakt: Lektor i antropologi, ph.d. Marie Konge Nielsen: 87165774, mobil: 22569060, filmkn@cas.au.dk (i samarbejde med Karen P. Munk)

Retfærdighed og prioritering af velfærdsydelser:
Kontakt: Lektor i filosofi, ph.d.  Keld Thorgård. 87 16 22 46, filkt@cas.au.dk

Bioteknologi og aldring: et moderne oprør mod den aldrende krop?
Kontakt: Lektor i Medicinsk filosofi, ph.d.  Karin Christiansen: 87162276,  filkc@cas.au.dk

Aldring, stat, borger og samfund:
Kontakt: Lektor i filosofi, ph.d. Morten Raffnsøe-Møller: 87162262, filraf@cas.au.dk (pt. på orlov fra gruppen)

Alderdommens ungdommeliggørelse:
Kontakt: Lektor, ph.d. Tine Fristrup, 87163601, tifr@edu.au.dk.

Lægelig kommunikation med den aldrende patient:
Kontakt: Adjunkt, ph.d. Jane Ege Møller: jane@medu.au.dk

Aldringens ord - fortællinger om den aldrende krop i samtidslitteraturen:
Kontakt: Videnskabelig assistant, ph.d.  i litteraturvidenskab Marianne Raakilde Jespersen: marianne@cas.au.dk