Lærere og pædagoger skal uddannes i mindfulness

Dansk Center for Mindfulness på Aarhus Universitet har modtaget 12,5 mio. kr. fra Regeringens satspuljemidler til at uddanne lærere og pædagoger i mindfulness. Uddannelsen skal udvikle og styrke børn og unges mentale sundhed.

14.11.2017 | Helle Horskjær Hansen

Der er udviklet kurser i stressreduktion med positive resultater for voksne, men kurser i stressreduktion er ikke i samme omfang afprøvet og udbredt i forhold til børn og unge. Det sker nu og det glæder Lone Overby Fjorback, der er centerchef på Dansk Center for Mindfulness.

Ensomhed, angst, lavt selvværd og stress. Sådan ser hverdagen ud for mange børn og unge. Nu skal en bevilling på 12,5 mio. kr. over tre år uddanne professionelle, der til dagligt arbejder med børn og unge mellem 11 – 18 år, i mindfulness. 

Det er Dansk Center for Mindfulness, der står bag uddannelsen, som skal skabe trivsel og stress-fri hverdage for børn og unge, og bidrage til, at de unge opnår større balance og overblik og bliver bedre til at prioritere nærvær i hverdagen.

Centret regner med at uddanne 250 – 260 professionelle i hele perioden.

Kontakt

Centerchef, overlæge, lektor, ph.d. Lone Overby Fjorback
Aarhus Universitet, Dansk Center for Mindfulness, Institut for Klinisk Medicin
Tlf.: 22 38 54 26
Mail: lone.overby.fjorback@clin.au.dk

Navnenyt, Offentligheden/Pressen, Health, Health, Ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin, Teknisk/administrativ medarbejder, Videnskabelig medarbejder