Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ph.d.-forsvar: Tingting Gu

Beskytter konditionerede ekstracellulære vesikler mod iskæmisk skade i hjernen? – Resultater fra en musemodel af stroke

09.06.2021 | Graduate School of Health

Dato tor 17 jun
Tid 10:00 12:00
Sted Samfundsmedicinsk Auditorium 1262-101, Bartholins Allé 4, 8000 Aarhus C

Torsdag d. 17. juni kl. 10.00 forsvarer Tingting Gu sin ph.d.-afhandling med titlen "Do conditioned extracellular vesicles protect brains from ischemic injury? - proof from a murine stroke model".

Stroke er en alvorlig hjernesygdom, der kan resultere i langvarige handicap og i flere tilfælde vil være dødelig. Iskæmisk konditionering (RIC) er en lovende behandling af stroke, der kan udføres med en blodtryksmanchet på armen og menes at kunne beskytte hjernen under et stroke. En større forståelse af hvorledes RIC aktiverer kroppens eget forsvar mod stroke kan pege i retning af nye behandlingsmetoder. Man har set, at RIC påvirker frigivelsen af ekstracellulære vesikler (EVer) i blodet og dermed kan sende signaler rundt i kroppen. Disse EVer er nano-størrelse partikler, der kan udsendes fra mange forskellige celler i kroppen.

Dette ph.d.-projekt beskæftigede sig med at undersøge hvorvidt EVerne fra RIC kunne beskytte hjernen under et stroke. EVerne blev isoleret i blodprøver fra raske forsøgspersoner før og efter RIC. Begge typer EVer blev derefter testet i en musemodel for stroke for at undersøge om de bevæger sig til hjernen og om de har en effekt på hjernens blodgennemstrømning og dermed iltning af hjernen. Det blev også undersøgt om de kan forbedre musenes funktion og mindske skaden i hjernen efter stroke.

Ovenstående resumé er skrevet af den ph.d.-studerende.

Forsvaret er offentligt og finder sted i Samfundsmedicinsk Auditorium, Aarhus Universitet. Læs den vedhæftede pressemeddelelse for yderligere information.

Kontakt:

Ph.d.-studerende Tingting Gu

Mail: gutt@cfin.au.dk

Tel.: (+45) 50197695

Læs hele pressemeddelelsen        

Ph.d.-forsvar, Ph.d.-studerende, Health, Graduate School of Health, Offentligheden/Pressen, Graduate School of Health, Videnskabelig medarbejder, Institut for Klinisk Medicin