Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

AU og AUH får ny professor i ortopædisk rehabilitering

Inger Mechlenburg er de næste fem år tilknyttet Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital som professor. Hun skal blandt andet bruge sin tid på at undersøge effekten af styrketræning hos patienter, der har hoftedysplasi.

26.10.2017 | Helle Horskjær Hansen

Ph.d., professor, dr.med. Inger Mechlenburg.

Over 1,2 millioner voksne danskere har led- og muskelgener. Inger Mechlenburg skal, i sit professorat i ortopædisk rehabilitering, forske i at forebygge, behandle og rehabilitere disse lidelser.

Først og fremmest skal hun undersøge effekten af styrketræning hos patienter, der har hoftedysplasi. Derudover skal hun undersøge om træning før og efter en operation hos patienter med slidgigt i hofte, knæ og skulder hjælper.

Inger Mechlenburg har en baggrund som fysioterapeut, er kandidat i sundhedsvidenskab og ph.d. I 2016 forsvarede hun, som den anden fysioterapeut i Danmark, sin doktorgrad i medicin.

Kontakt

Ph.d., professor, dr.med. Inger Mechlenburg
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Ortopædkirurgisk Afdeling E
inger.mechlenburg@clin.au.dk
Tlf.: 51 15 65 85. 

Navnenyt, Offentligheden/Pressen, Institut for Klinisk Medicin, Health, Ph.d.-studerende, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Videnskabelig medarbejder