Risikoen for hjertekarsygdom senere i livet stiger, hvis mor havde diabetes før eller under graviditeten. Det viser forskning fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Forebyggelse og behandling af kvinder i den fødedygtige alder skal hjælpe med at reducere denne risiko.

09.01.2020 | Helle Horskjær Hansen

Ifølge forskerne understreger fundene, hvor vigtigt det er med effektive strategier i forhold til at screene og forebygge diabetes hos kvinder i den fødedygtige alder – ikke kun for at forbedre kvindernes helbred, men også for at reducere langtidsrisikoen for hjertekarsygdomme hos deres børn.

Havde mor diabetes, før hun bliver gravid, eller får hun graviditetsdiabetes, risikerer hendes børn i højere grad at blive ramt af hjertekarsygdomme end børn af mødre uden diabetes. Det er konklusionen på en undersøgelse fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift, BMJ.

”Risikoen for hjertekarsygdomme var forhøjet i hver aldersgruppe i barndommen (før det 20. år) og op til tidlig voksenalder (20 til 40 år), uanset om moren led af  diabetes før graviditeten (type 1 eller 2 diabetes), eller havde graviditetsdiabetes,” fortæller postdoc, Yongfu Yo, der sammen med lektor, Jiong Li, står bag undersøgelsen.

Tidlig sygdomsdebut

Forskerne baserer deres fund på data fra over 2,4 millioner børn født uden medfødt hjertesygdom i Danmark fra 1977 til 2016. I løbet af en opfølgning på op til 40 år havde personer, hvis mødre havde diabetes 29 procent større risiko for en tidlig ’debut’ af hjertekarsygdomme, som eksempelvis forhøjet blodtryk og højt blodsukker, sammenlignet med personer, hvis mødre ikke havde diabetes.

”Antallet af kvinder med diabetes før eller under graviditeten er steget globalt, og børn af disse kvinder er altså i risikogruppen for at få hjertekarsygdomme. Risikoen var især udtalt blandt børn af mødre, der selv havde eller havde haft hjertekarsygdomme eller komplikationer i forbindelse med deres diabetes,” fortæller Yongfu Yo.

Fundene understreger vigtigheden af effektive strategier i forhold til at screene og forebygge diabetes hos kvinder i den fødedygtige alder – ikke kun for at forbedre kvindernes helbred, men også for at reducere langtidsrisikoen for hjertekarsygdomme hos deres børn.

Dog er det, ifølge medforfatter til studiet, Jiong Li, vigtigt at gøre opmærksom på, at undersøgelsen, som er en befolkningsbaseret kohorteundersøgelse, muligvis ikke kan fastslå den direkte årsagssammenhæng.

”Vi tog forbehold for moderens alder, medicinbrug, uddannelse og livsstil, men vi kan ikke udelukke, at nogle af resultaterne kan skyldes andre faktorer. Styrken ved studiet er imidlertid det store datamateriale, den lange opfølgning på op til 40 år, og, at vi fik de samme resultater efter yderligere analyser, hvor vi observerede på genetiske og familiære faktorer” forklarer Jiong Li.

Bag om resultatet

• Studiet er en befolkningsbaseret kohorte-undersøgelse med 40 års opfølgning.
• Samarbejdspartnere: Henrik Toft Sørensen and Jørn Olsen fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, Onyebuchi A. Arah fra UCLA Fielding School of Public Health, USA,  Zeyan Liew fra Yale School of Public Health, USA, Sven Cnattingius fra Karolinska University Hospital, Karolinska Institute, Sverige og Guoyou Qin fra Fudan University School of Public Health, Kina.
• Finansiering: Lundbeckfonden, Danmarks Frie Forskningsråd, Nordic Cancer Union, Karen Elise Jensens Fond, Novo Nordisk Fonden, National Natural Science Foundation of China, NIH-bevilling fra National Center for Fremme af Translational Science, Eunice Kennedy Shriver National Institute of Children Health and Human Development.
• Artiklen kan læse i BMJ  
  
  Forskningsresultatet er afsat til Politiken og bragt den 9. januar 2020.

Kontakt

Ph.d., cand.scient., postdoc Yongfu Yu
Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og
Aarhus Universitetshospital
Mobil: 71 31 65 66
yoyu@clin.au.dk

Ph.d., lektor Jiong Li
Klinisk Epidemiologisk Afdeling,  Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og
Aarhus Universitetshospital
Tlf.: 87 16 84 01
jl@clin.au.dk