Fra den 1. juli 2020 skal du kontakte kollegerne i Health Bygningsservice via app’en Dalux HelpDesk, når toilettet er stoppet eller opslagstavlen skal hænges op.
09.06.2020 |
Health Bygningsservice modtager dagligt mange opgaver fra brugerne af fakultetets bygninger, dvs. fra medarbejdere og studerende. Opgaverne spænder bredt, og de bliver meldt ind både mundtligt, skriftligt og telefonisk. Det kan være vanskeligt at håndtere i en travl hverdag, og medarbejderne i Bygningsservice vil gerne sikre, at det er de vigtigste opgaver, de prioriterer højest.
Derfor beder de nu medarbejdere og studerende på Health downloade en app og melde opgaver ind via den. Er du i tvivl om, hvordan du gør, kan du finde hjælp i quick guiden på fakultetets medarbejderside.
App’en kan downloades der, hvor du normalt henter dine apps.
Digitaliserings- og innovationsansvarlig Morten R. Nielsen
Aarhus Universitet, Administrationscenter Health – Bygningsservice
Mobil: 28 99 22 49
Mail: mrn@au.dk