Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Health-forsker får Jens Christian Skou Fellowship

Søren Dinesen Østergaard fra Institut for Klinisk Medicin skal være Jens Christian Skou Junior Fellow på Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS).

05.09.2017 | Sabina Bjerre Hansen

Søren Dinesen Østergaard bliver ny junior fellow på AIAS.

Den 1. oktober 2017 starter Søren Dinesen Østergaard i et fellowship på AIAS ved Aarhus Universitet. Her skal han arbejde med projektet "Translational studies of mental disorder".

Søren Dinesen Østergaard forsker i psykiske lidelser ud fra et ’translationelt’ udgangspunkt. Han er involveret i forskningsprojekter, der dækker hele spektret fra prækliniske studier af dyremodeller for psykisk sygdom, over kliniske studier af mennesker med psykiske lidelser, til registerbaserede studier af psykisk sygdom på befolkningsniveau.

Søren Dinesen Østergaard fortsætter i sin stilling som lektor i translationel psykiatri på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet sideløbende med sit fellowship på AIAS.

AIAS har i alt uddelt 15 fellowships med start den 1. oktober 2017. Heraf er kun tre Jens Christian Skou Fellowships, som er forbeholdt medarbejdere på AU.

Læs mere om Jens Christian Skou Fellowships på AIAS’ hjemmeside (engelsk).

Kontakt

Læge, ph.d. og lektor Søren Dinesen Østergaard
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin – Forskningsenheden for Psykoser
Mobil: 61 28 27 53
sdo@clin.au.dk

       

Navnenyt, Offentligheden/Pressen, Institut for Klinisk Medicin, Health, Ph.d.-studerende, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Videnskabelig medarbejder