Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Health intensiverer samarbejdet med Brasilien

Der er store forventninger til nye samarbejder og udvekslingsaftaler, når forskere fra Health i næste uge mødes med prominente forskere fra Universidade de São Paulo i Brasilien.

08.08.2017 | Ulla Krag Jespersen

Health får besøg af fremtrædende forskere fra Universidade de São Paulo i Brasilien, når fakultetet inviterer til matchmaking-seminar.

Health får besøg af fremtrædende forskere fra Universidade de São Paulo i Brasilien, når fakultetet inviterer til matchmaking-seminar.

Mennesker mødes, og nye forskningssamarbejder opstår. Det er håbet i forbindelse med Healths store matchmaking-seminar, som afvikles den 17. og 18. august i Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS).

Gæsterne er fremtrædende forskere fra Universidade de São Paulo (USP) i Brasilien inden for fagområderne hæmatologi, odontologi, inflammation, farmakologi og neurovidenskab. På en række områder har Health allerede i dag samarbejdsaftaler med det brasilianske universitet. USP er et meget stort og højt ranket universitet med flere campi og med forskellige medicinske, odontologiske, farmakologiske fakulteter.

Interesserede kan deltage ved at kontakte enten den medvirkende oplægsholder inden for det relevante fagområde eller direkte til rådgiver Tanja Hansen i fakultetssekretariatet på tanja.hansen@au.dk

Se programmet (pdf).

Arrangement, Administration (Faglighed), Videnskabelig medarbejder, Graduate School of Health, Health, Forskning, Sundhed og sygdom, Teknisk/administrativ medarbejder, Institut for Biomedicin, Ph.d.-studerende