En undersøgelse af medarbejdere og studerendes erfaringer fra forårets nedlukning viser, at den hurtige omlægning til online var udfordrende for mange. Prorektor peger på, at lyspunkterne skyldes en stor indsats fra medarbejderne og de studerende.

19.10.2020 | Thomas Sørensen

Aarhus Universitet har modtaget en rapport, der giver ny viden om forårets undervisningsforløb. Foto: Rapportforside.

Den 11. marts forvandlede Aarhus Universitet sig til et virtuelt universitet. Fra den ene dag til den anden skulle medarbejdere og studerende erstatte turen ind på campus med en tur ind foran skærmen i hjemmekontoret, køkkenet eller kollegieværelset.

Universitetsledelsen besluttede på et tidligt tidspunkt, at det var vigtigt at lære af den store omlægning.

”Det stod hurtigt klart, at det bratte skifte ville trække store veksler på hele organisationen. Samtidig var vi enige om, at det ville være en spildt chance, hvis vi ikke sørgede for at lære af forløbet”, fortæller prorektor Berit Eika.

Derfor fik Rambøll til opgave at samle de vigtigste erfaringer, som studerende og medarbejdere gjorde sig, da undervisning og eksamener gik online.

Fra 0 til 22.000 på to uger

Undersøgelsen, som er baseret på spørgeskemaer og kvalitative interviews, viser blandt andet, at mange studerende havde sværere ved at finde motivationen i de digitale auditorier. Samtidig følte omtrent halvdelen af underviserne sig i starten ikke tilstrækkeligt rustet til at gennemføre al deres undervisning online.

Resultaterne overrasker ikke Berit Eika.

”Alle har gjort en enorm indsats under svære vilkår, og det er helt som forventet, at mange oplevede udfordringer ved omlægningen. Hvis man ser på de daglige Zoom-sessioner, så gik vi bogstaveligt talt fra nul til over 22.000 deltagere på bare to uger. At det har kunnet fungere – og at undervisningen oven i købet blev bedre, efterhånden som foråret skred frem – det vidner om en jætte indsats fra alle. Der er virkelig grund til at rose medarbejderne for den indsats, de har gjort”, siger Berit Eika. 

Ikke en evaluering af online undervisning

Prorektoren advarer samtidig mod at læse rapporten som en generel evaluering af online-undervisning versus fysisk undervisning:

”Det var jo reelt set nødundervisning – især i starten. Der er langt fra forårets scenarie og så til den reflekterede, gennemarbejdede og balancerede brug af digitale læringsmetoder, som er vores mål på sigt”.

Derfor får udfordringerne fra foråret heller ikke Uddannelsesudvalget til at ryste på hånden i forhold til AU’s generelle fremtidige brug af digitale læringsteknologier:

”Jeg synes rapporten bekræfter, at den fysiske undervisning kan noget, som ikke umiddelbart kan erstattes digitalt. Der ligger en energi i at kunne se og tale direkte med hinanden, hvilket også spiller en stor rolle for trivslen. Samtidig ser vi, at det virtuelle kan supplere og berige den fysiske undervisning, når vi gør det på den rigtige måde. Det skal vi tage med os videre”, siger Berit Eika og peger f.eks. på de fire kendetegn ved god online undervisning, som rapporten fremhæver:

• Der er tydelige virtuelle spilleregler for undervisningen
• Der er afsat tid til spørgsmål
• Der bruges forskellige digitale værktøjer, som varierer formatet og inddrager de studerende
• Der faciliteres interaktion mellem studerende f.eks. i breakout rooms

Stort udbytte af sparring

Prorektor peger på, at rapporten bliver et vigtigt redskab for AU’s nye universitetspædagogiske center (CED), der skal understøtte den fortsatte udvikling af digital undervisning:

”Undersøgelsen viser, at underviserne har fået meget ud af at sparre med hinanden. Det er rigtig positivt, at man har formået at udveksle erfaringer lokalt, og det håber jeg også, man vil have fokus på, når man drøfter rapporten i de faglige miljøer. Samtidig kan vi se, at kun omkring en tredjedel søgte støtte hos de pædagogiske centre i foråret. Det er en kernekompetence for det fælles pædagogiske center, CED, at støtte og kvalificere omlægning til digital undervisning – og undersøgelsen viser også, at der var udbredt tilfredshed hos de, der opsøgte centrene eller EDU-it hubben. så hvis vi kan styrke samarbejdet mellem centeret og de faglige miljøer, tror jeg, vi når rigtig langt”, siger hun og fortsætter:

”Teknologisk understøttelse af undervisningen er kommet for at blive – ikke kun i coronatiden, men også når vi forhåbentlig kommer ud på den anden side. Og med rapporten har vi et rigtig godt redskab til at bygge videre på indsatsen”.

• Læs hele rapporten "Undersøgelse af online undervisning og eksamen forår 2020"
  • Bilag 1: Metode og datagrundlag
  • Bilag 2: Figurer og tabeller

Udpluk fra rapporten:

• Knap halvdelen af underviserne oplevede slet ikke eller i mindre grad at være klædt på til at gennemføre online-undervisning forud for nedlukningen. Samtidig mener tre fjerdedele af underviserne, at de i dag er bedre klædt på til at gennemføre online-undervisning.
• Over 80 pct. af de, der henvendte sig til et pædagogisk center eller EDU it-hubben, oplevede at de fik den rette support.
• Omkring syv ud af 10 studerende vurderer, at deres faglige udbytte har været lidt eller meget mindre end deres udbytte ved fysisk undervisning. Det tilskrives bl.a. den pludselige omstilling, en lavere motivation samt begrænsninger i de digitale formater. 
• Omlægningen af de fysiske eksaminer til online-eksaminer har samlet set været velfungerende givet omstændighederne. Både undervisere og studerende giver udtryk for, at de har forberedt sig godt til de planlagte online-eksaminer. For omkring en tredjedel af de studerende har online-eksamener gjort det sværere at koncentrere sig, og de har oplevet større utryghed i eksamenssituationen. Sidstnævnte handler især om de tekniske udfordringer, der kan opstå under en online-eksamen. For en anden tredjedel af de studerende har gennemførelse af online-eksaminer omvendt betydet, at de har oplevet større tryghed.