Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nu sætter Health pris på underviserne

Fra 2018 anerkendes fakultetets dygtigste undervisere med en række nystiftede undervisningspriser. Ud over æren får prismodtagerne også et lille økonomisk skulderklap.

11.12.2017 | Lise Wendel Eriksen

Fra 2018 bliver fakultetets seks bedste undervisere anerkendt med en nystiftet pris. Foto: Colourbox

Som anerkendelse af den store indsats fakultetets undervisere yder, har dekanatet besluttet, at der fra 2018 skal uddeles priser til de bedste undervisere på Health. Fakultetet har afsat 30.000 kr. til formålet. Der er seks priser i spil – én undervisningspris pr. studienævn.

Studienævnene tager hver især stilling til, hvordan valgproceduren skal udformes, i hvilket forum priserne skal uddeles, og hvordan prisen og de 5.000 kr., der følger med, skal håndteres, når ét studienævn dækker over flere uddannelser.

Det er dog et ufravigeligt krav, at det er de studerende selv, der afgør hvilke undervisere fra de respektive uddannelser, der skal hædres med titlen ’årets underviser’.

Kontakt

Prodekan for uddannelse, Charlotte Ringsted
Aarhus Universitet, Health
Mobil: 93 50 82 22
Mail: charlotte.ringsted@au.dk

Uddannelse, Administration (Faglighed), Videnskabelig medarbejder, Health, Health, Bevillinger og priser, Teknisk/administrativ medarbejder