Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny sygepleje-professor forsker i respiratorbehandling

Pia Dreyer er ny professor i sygepleje på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital og samtidig tilknyttet intensivafdelingen på hospitalet i Aarhus. Og netop den tætte tilknytning til patienterne kommer såvel sygeplejefaget som patienterne på intensiv- og hjemmerespirator-området til gavn.

27.05.2020 | Sabina Bjerre Hansen

Pia Dreyer tiltrådte sit professorat på Institut for Folkesundhed den 1. maj 2020. Foto: Privat.

Pia Dreyer tiltrådte sit professorat på Institut for Folkesundhed den 1. maj 2020. Foto: Privat.

Pia Dreyer har i sin forskning særligt fokus på patienterne, og hun har bl.a. undersøgt og udviklet plejen til den vågne patient på intensiv og til patienter, som modtager respiratorbehandling i eget hjem. Den nyudnævnte professor beskæftiger sig med, hvordan sygeplejerskerne bedst tager sig af patienterne, og hun samarbejder med lægerne og andre fagprofessionelle på hospitalsafdelingerne, med forskerne på universitet og med private virksomheder i håbet om at skabe synergi mellem forskning, uddannelse og talentudvikling.

Det nye professorat, som er delvist finansieret af Region Midtjyllands Forskningsfond, giver hende mulighed for at udbygge og styrke forskningssamarbejdet om klinisk sygepleje nationalt og internationalt.

Kontakt

Professor, sygeplejerske og ph.d. Pia Dreyer
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed og
Aarhus Universitetshospital, Intensiv
Mobil: 61 67 74 90
Mail: dreyer@ph.au.dk

Navnenyt, Forskning, Offentligheden/Pressen, Institut for Folkesundhed, Health, Sundhed og sygdom, Teknisk/administrativ medarbejder, Health, Videnskabelig medarbejder