Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyt udemiljø ved Tandlægeskolen er på vej

Grønnegården ved IOOS bliver omdannet til et miljø med orangerier, grønne områder og bænke, som studerende og medarbejdere på Health frit kan benytte. Byggeriet forventes færdigt inden jul.

06.09.2021 | Eva Kristina Hindby Koszyczarek

Sådan kommer udemiljøet ved Grønnegården til at se ud. Illustration: Olga Mabelenge

Sådan kommer udemiljøet ved Grønnegården til at se ud. Illustration: Olga Mabelenge

Snart kan studerende og ansatte på Health benytte Grønnegårdens nye udendørs område. Her skabes et miljø med hyggelige rammer og faciliteter, som for eksempel kan bruges, når medarbejdere skal sparre med kolleger, når læsegruppen mødes, eller når frokosten skal indtages. Der bliver udgang til Grønnegården fra kantinen på Institut for Odontologi og Oral Sundhed.

”Målet med Grønnegården er at skabe et godt miljø tæt på en fælles kantine - både for ansatte og studerende,” fortæller projektleder Olga Mabelenge.

Nye parkeringsforhold

Ombygningen af Grønnegården betyder, at det ikke længere er muligt at benytte de midlertidige parkeringspladser, der blev etableret på grunden under byggeriet af Skou-Bygningen. Det er i stedet muligt at parkere på de cirka 180 parkeringspladser, som er etableret omkring Skou-Bygningen. Foran hovedindgangen til instituttet er der nu kun handicapparkeringspladser.

Kontakt:

Projektleder og civilingeniør Olga Mabelenge
Aarhus Universitet, Administrationscenter Health – Health Byg Drift
Mail: holgermabel@au.dk
Telefon: 9352 1682

Administrativt, Offentligheden/Pressen, Health, Health, Ph.d.-studerende, Graduate School of Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Institut for Biomedicin, Videnskabelig medarbejder, Institut for Folkesundhed