Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Omlægninger af parkeringspladser omkring Vennelyst Boulevard

Parkeringspladser bliver nedlagt og andre bliver etableret i forbindelse med, at byggeriet af den nye Biomedicin-bygning starter. Også Aarhus Kommunes etablering af letbanen får indflydelse på parkeringsforholdene.

16.09.2014 | Mette Louise Ohana

Detaljeret kort over parkeringspladserne.

Klik på billedet for at se detaljeret kort over parkeringspladserne.

Byggeriet af den nye Biomedicin-bygning på hjørnet af Høegh-Guldbergs Gade og Vennelyst Boulevard starter ca. den 1. oktober. Derfor nedlægges den midlertidige parkeringsplads, som befinder sig, hvor den tidligere Officersbygning (bygning 1090) lå, da det nu bliver omdannet til byggegrund. Parkeringspladsen bliver afspærret fra omkring uge 39 for at gøre byggegrunden klar. Samtidig nedlægges 42 offentlige parkeringspladser på Vennelyst Boulevard fra ca. den 1. november til slutningen af 2016.

Erstatningen for de nedlagte pladser er allerede etableret. Der er 100 pladser syd for Bioscience (bygning 1540), som man kommer til via Ny Munkegade. Derudover er der 44 pladser på græsarealet mellem Biomedicin (det tidligere Biokemi, bygning 1170) og Molekylærbiologi (bygning 1137) på Ole Worms Allé. Samtidig beholdes de ca. 40 parkeringspladser ved Tandlægeskolens Grønnegaard.

Parkeringspladserne er midlertidige, da der bliver etableret nye parkeringspladser i det nye byggeri.

Letbanen sløjfer parkeringsplads

Også Aarhus Letbane kommer nu til at påvirke parkeringsmulighederne i en periode. Inden for den nærmeste fremtid afspærres den ene parkeringsplads foran Victor Albeck-bygningen midlertidigt, når Aarhus Kommune går i gang med at anlægge letbanen langs Randersvej ud for bygningen.

Derfor er der etableret ca. 32 nye parkeringspladser på græsplænen ud for Victor Albeck-bygningen. Ansatte på Institut for Folkesundhed har adgang til disse pladser, som er placeret bag bommen på deres eksisterende parkeringsplads. 


Yderligere oplysninger

Teknisk chef Conor Richard O’Connor Leerhøy
Aarhus Universitet, Health
Direkte telefon: 8715 2241
Mobil: 2899 2241
conor@au.dk

Administrativt, Videnskabelig medarbejder, Institut for Biomedicin, Health, Administrativt, Teknisk/administrativ medarbejder, Institut for Folkesundhed, Studerende, Institut for Odontologi, Ph.d.-studerende