Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ph.d.-forsvar: Anders Gyldenkerne

Synskvaliteten efter small-incision lenticule extraction for nærsynethed

04.01.2021 | Graduate School of Health

Dato fre 15 jan
Tid 14:00 16:00
Sted Online

Fredag d. 15. januar kl. 14.00 forsvarer Anders Gyldenkerne sin ph.d.-afhandling med titlen "The quality of vision following small-incision lenticule extraction for myopia".

Den kirurgiske metode SMILE er velkendt for dens effektivitet til at korrigere svært nærsynethed (dvs. en brillestyrke på minus 6 dioptrier eller sværere). Der er dog kendte mulige synsgener, såsom blænding, efter operationen, og man kender ikke konsekvensen af den kirurgiske behandling for bl.a. dybdesynet og den objektivt bestemte optiske kvalitet. Projektet undersøger hvorledes mulige synsgener for patienter med svær nærsynethed der er opereret med SMILE hænger sammen med objektive parametre vedr. synsfunktionen. Projektet undersøger også hvorledes dybdesynet for patienter med svær nærsynethed ændrer sig efter SMILE-behandling. Endelig udforskes også konsekvensen af SMILE for svær nærsynethed ift. den objektivt bestemte optiske kvalitet, og sidstnævnte sammenholdes med den optiske kvalitet målt for tilsvarende nærsynede kontroller.

Ovenstående resumé er skrevet af den ph.d.-studerende.

Forsvaret er offentlig og afholdes online via Zoom samt i Auditorium J116-113, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 167, Aarhus N. Læs den vedhæftede pressemeddelelse for yderligere information.  

Kontakt:

Ph.d.-studerende Anders Gyldenkerne

Mail: agy@dadlnet.dk

Tel.: (+45) 26342250

Læs hele pressemeddelelsen

Ph.d.-forsvar, Offentligheden/Pressen, Graduate School of Health, Graduate School of Health, Ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin, Videnskabelig medarbejder, Health