Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ph.d.-forsvar: Anne Staub Rasmussen

Kirurgi under graviditet - risiko og prognose

01.06.2021 | Graduate School of Health

Dato ons 09 jun
Tid 10:00 12:00
Sted Online

Onsdag d. 9. juni kl. 10.00 forsvarer Anne Staub Rasmussen sin ph.d.-afhandling med titlen "Surgery during pregnancy - risk and prognosis".

I Danmark fødes over 60.000 børn årligt. I cirka 2% af alle graviditeter opstår der behov for et kirurgisk indgreb, der ikke er relateret til graviditeten. Der mangler information om risikoen for fosterpåvirkning efter sådanne indgreb. Dette belyses i et nyt ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet, Health. Projektet er register-baseret og består af 4 studier der undersøger forekomsten af kirurgiske indgreb under graviditet i Danmark fra 1996-2015, risikoen for at fosteret fødes for lille eller for tidligt efter mave-tarm kirurgi, herunder blindtarmsoperationer, under graviditeten og risikoen for fosterpåvirkning i graviditeter, der optræder op til 2 år efter et kirurgisk indgreb.

På baggrund af projektet konkluderes det, at der var en øget risiko for spontan abort samt at blive født for tidligt eller for lille i forhold til gestationsalderen efter ikke-graviditetsrelateret mave-tarm kirurgi under graviditet. Fosterpåvirkningen efter visse operationer før graviditet var minimal mens operation for kompliceret blindtarmsbetændelse øgede risikoen for for tidlig fødsel mere end operation for ukompliceret blindtarmsbetændelse.

Ovenstående resumé er skrevet af den ph.d.-studerende.

Forsvaret er offentligt og finder sted online. Læs den vedhæftede pressemeddelelse for yderligere information.

Kontakt:

Ph.d.-studerende Anne Staub Rasmussen

Mail: anne@clin.au.dk

Tel.: (+45) 87167212

Læs hele pressemeddelelsen

Ph.d.-forsvar, Offentligheden/Pressen, Graduate School of Health, Graduate School of Health, Ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin, Videnskabelig medarbejder, Health