Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ph.d.-forsvar: Line Stensig Lynggaard

Asparaginase treatment in childhood acute lymphoblastic leukemia: a balance between outcome and toxicity

25.01.2022 | Graduate School of Health

Dato fre 11 feb
Tid 14:00 16:00
Sted Auditorium C114-101, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N samt online

Fredag d. 11. februar kl. 14.00 forsvarer Line Stensig Lynggaard sin ph.d.-afhandling med titlen "Asparaginase treatment in childhood acute lymphoblastic leukemia: a balance between outcome and toxicity".

I et nyt ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet, Health undersøges det, hvilke faktorer, der påvirker balancen mellem overlevelse og bivirkninger inden for behandlingen af akut lymfatisk leukæmi (ALL) med fokus på asparaginase.

Historisk set er overlevelsen af ALL steget markant, og intensivering af asparaginase behandlingen har været af afgørende betydning. Behandling med asparaginase er imidlertid forbundet med betydelige bivirkninger, som ofte er en stor byrde for patienterne og kan medføre betydelig morbiditet på både kort og lang sigt. Bivirkningerne kan i yderste tilfælde være fatale, men medfører ofte også afbrydelser af den planlagte asparaginase behandling, hvilket forringer overlevelsen. På trods af intens forskning er den optimale asparaginase behandlingsstrategi ikke afklaret. Studierne inkluderet i denne afhandling har således til formål at belyse asparaginase behandling fra forskellige vinkler og adressere vigtige faktorer, der påvirker balancen mellem maximal effekt og mindst mulige bivirkninger.

Ovenstående resumé er skrevet af den ph.d.-studerende.

Forsvaret er offentlig og finder sted i auditorium C114-101, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N samt online via Zoom. Læs den vedhæftede pressemeddelelse for yderligere information.

Kontakt

Ph.d.-studerende Line Stensig Lynggaard

Mail: Line.stensig@rm.dk

Tel.: (+45) 25112022

Læs hele pressemeddelelsen

Ph.d.-forsvar, Offentligheden/Pressen, Graduate School of Health, Graduate School of Health, Ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin, Videnskabelig medarbejder, Health