Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ph.d.-forsvar: Mette Schou Mikkelsen

Epitelial æggestokkræft. Et PhD-projekt omhandlende præoperativ billeddiagnostik og operation med skylning med opvarmet kemoterapi i bughulen (HIPEC)

10.12.2020 | Graduate School of Health

Dato fre 08 jan
Tid 15:00 17:00
Sted Auditorium G206-142, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul Jensens Boulevard og online via Zoom

Fredag d. 8. januar kl. 15.00 forsvarer Mette Schou Mikkelsen sin ph.d.-afhandling med titlen "Advanced stage epithelial ovarian cancer - Aspects of preoperative imaging and cytoreductive surgery with hyperthermic intraperitoneal chemotherapy (HIPEC)".

Hvert år rammes ca. 500 danske kvinder af æggestokkræft, hvoraf epitelial æggestokkræft er den langt hyppigste undertype. Iblandt de kvinder, der får konstateret epitelial æggestokkræft, er sygdommen hos ca. 75% fremskreden på diagnosetidspunktet og har da spredt sig diffust i bughulen og eventuelt også uden for bughulen. Prognosen er dårlig for kvinder med fremskreden sygdom, hvorfor der er behov for forskning, der har til formål at optimere diagnostik og behandling af sygdommen. Den eksisterende videnskabelige litteratur har indikeret, at operation kombineret med skylning af bughulen med opvarmet kemoterapi (HIPEC) muligvis bør have en plads i behandlingen af fremskreden æggestokkræft. I PhD-projektet er der gennemført 3 kliniske studier. Fokusområderne har været 1) evaluering af tre billeddiagnostiske undersøgelser anvendt til vurdering af sygdomsudbredning i bughulen før operation, 2) at evaluere farmakokinetikken for carboplatin anvendt til HIPEC samt 3) at undersøge komplikationer, bivirkninger og mortalitet efter operation med HIPEC.

Ovenstående resumé er skrevet af den ph.d.-studerende.

Forsvaret er offentligt og afholdes i auditorium G206-142, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N og online via Zoom. Læs den vedhæftede pressemeddelelse for yderligere information.  

Kontakt:

Ph.d.-studerende Mette Schou Mikkelsen

Mail:  mettesmikkelsen@clin.au.dk      

Tel.: +45 51200373 

Læs hele pressemeddelelsen

Ph.d.-forsvar, Offentligheden/Pressen, Health, Graduate School of Health, Ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin, Videnskabelig medarbejder, Graduate School of Health