Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Sidste chance for at få del i Horizon 2020-midlerne

EU’s sundhedsarbejdsprogram under Horizon 2020 er netop offentliggjort. I alt venter op til 2 mia. euro på at blive søgt af de rette forskere til de rette sundhedsvidenskabelige projekter. Det er i øvrigt sidste mulighed for at søge Horizon 2020-midlerne.

14.11.2017 | Lise Wendel Eriksen

EU afsætter op til 2 mia. euro til sundhedsvidenskabelig forskning i det nye arbejdsprogram under Horizon 2020. Foto: Colourbox

Det sundhedsvidenskabelige EU-arbejdsprogram gælder i perioden 2018-2020, og i dette opslag, som også er det sidste under Horizon 2020, er der fem prioriterede hovedområder:

  • Personalised Medicine
  • Innovative Health and Care Industry
  • Infectious Diseases and Improving Global Health
  • Innovative Health and Care Systems – Integration of Care
  • Decoding the Role of the Environment for Health and Well-Being

Hvert prioriteret sundhedsfagligt område rummer flere specifikke emner, delopgaver og bevillingstyper.

Hele arbejdsprogrammet og opslagene kan ses på Participants Portal eller på Forskningsstøtteenhedens hjemmeside under søjlen ’Societal Challenges’.

Bemærk, at nogle af de netop offentliggjorte opslag har deadline allerede i februar 2018.

Har du brug for hjælp og rådgivning, så kontakt fundraiserne i Forskningsstøtteenheden, der har godt kendskab til de nye Horizon 2020-opslag og kan assistere med ansøgningen.

Administrativt, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Health, Health, Bevillinger og priser, Teknisk/administrativ medarbejder, Forskning