Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Stor bevilling skal styrke forskning i kroppens forsvarsmekanismer

Professor Søren Riis Paludan, Institut for Biomedicin, er modtager af Novo Nordisk Fondens Distinguished Investigator-stipendie på 10 mio. kr. Midlerne skal bruges til at forske i, hvordan kroppen forsvarer sig mod infektion.

17.04.2018 | Simon Byrial Fischel

Hvordan ved immunsystemet, at kroppen er blevet ramt af en infektion? Dette er et af mange ubesvarede spørgsmål om kroppens utroligt komplekse forsvarsmekanismer, men står det til Søren Riis Paludan, bliver vi snart langt klogere på området.

Han vil nemlig forsøge at identificere de cellulære og molekylære mekanismer, som celler og væv bruger til at opdage og reagere på vira. Projektet kan give en helt ny indsigt i, hvordan immunsystemet opsætter de første forsvarsværker mod infektion.

Distinguished Investigator-stipendiet er målrettet etablerede forskere på højeste internationale niveau og har til formål at sikre forskerne stabile økonomiske rammer, som gør det muligt at forfølge ambitiøse og betydningsfulde projekter.

Foruden Distinguished Investigator-stipendiet har Søren Riis Paludan for nyligt modtaget en stor bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd.

Kontakt
Professor, Søren Riis Paludan
Institut for Biomedicin
srp@biomed.au.dk
Fastnet: +4587167843
Mobil: +4528992066

Bevillinger og priser, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Health, Health, Navnenyt, Teknisk/administrativ medarbejder, Ph.d.-studerende, Alumne