Undervisernes motivation og trivsel er i fokus, når fakultetet tænder skærmen og inviterer til den årlige uddannelsesdag tirsdag den 27. april 2021.
20.04.2021 |
Tre inspirationsoplæg danner i år rammen om Healths Uddannelsesdag. Under temaet ’underviseres motivation og trivsel’ bliver fakultetets undervisere og kursusansvarlige klogere på, hvad der motiverer og udfordrer universitetsundervisere anno 2021. Oplæggene giver inspiration og input til tiden efter nedlukning og restriktioner, der igen byder på bedre vilkår for undervisning og faglige aktiviteter med fysisk fremmøde.
”Vi har med rette talt en del om de studerendes trivsel det seneste år. Men undervisernes rolle og deres motivation og trivsel er mindst lige så vigtig. Det er udgangspunktet for årets uddannelsesdag, og jeg håber, at oplæggene og diskussionerne kan give os et fælles afsæt til at arbejde videre med motivation og trivsel efterfølgende,” siger prodekan for uddannelse Lise Wogensen Bach.
Healths Uddannelsesdag 2021 foregår – som alt andet – online tirsdag den 27. april kl. 11-15 på Zoom. Tilmelding via Conference Manager
Alle tre oplæg efterfølges af spørgsmål og diskussion, og der er indlagt frokostpause i programmet. Der udarbejdes et såkaldt padlet-notat, som deles med alle deltagere efterfølgende. Notatet er tænkt som et fælles udgangspunkt for det videre arbejde med emnet.
Healths uddannelsesdag er relevant for alle, der underviser eller på anden måde beskæftiger sig med undervisning og uddannelse.
Uddannelsesdagen 2021 er planlagt af:
Er der spørgsmål til dagen, så kontakt rådgiver Hanne Johansen: hannejohansen@au.dk
Prodekan for uddannelse Lise Wogensen Bach
Aarhus Universitet, Health
Mobil: 25 48 85 22
Mail: lwb@au.dk