Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

”Vi oplever, at der ikke er ligestilling på universitetet”

Kamille Smidt Rasmussen oplevede allerede som studerende kønsdiskrimination på universitetet. I dag findes den stadig, og nu har hun sammen med antropolog Signe Vogel sat fokus på den manglende ligestilling på universiteterne i en podcastserie.

15.11.2021 | Jakob Binderup Christensen

"Det er ikke retfærdigt, at halvdelen af befolkningen har ringere vilkår end den anden halvdel," siger ph.d, lektor og leder af forskeruddannelsesprogrammet Kamille Smidt Rasmussen om den manglende ligestilling på universiteterne.

Hvorfor sidder så få kvinder på universitets topposter? Hvorfor går de fleste forskningsbevillinger til mænd, og hvad er det, der får mange kvinder til at fravælge en karriere på universitetet? Og er der egentlig ligestilling mellem kønnene i akademia?

For Kamille Smidt Rasmussen, ph.d, lektor og leder af forskeruddannelsesprogrammet på bl.a. Institut på Klinisk Medicin, er svaret på det sidste spørgsmål ”nej”.

Og for at blive klogere på, hvorfor der trods adskillige år med handleplaner, ligestillingspolitik og hensigtserklæringer fortsat er en klar overvægt af mænd på universitets vægtigste poster, valgte hun sammen med antropolog og ph.d-studerende Signe Vogel – også fra IKM – at kaste sig ud i podcastprojektet, som de har døbt ”Operation Kvindekamp”.

I foreløbig fem afsnit har de to kvinder sat fokus på emner som antifeminisme, ubalance i uddeling af forskningsbevillinger og feministisk aktivisme.

Alt sammen for at gøre lytterne klogere på nogle af de fænomener, der kan spænde ben for kvinder på universitetet.

”Nogle gange bliver man ramt af følelsen af, at flere skal gøre noget, og nogle gange peger pilen på én selv. Det var den følelse, både Signe og jeg sad med,” forklarer Kamille Smidt Rasmussen om baggrunden for podcasten.

Forskel på mænd og kvinders muligheder

Begge kvinder er i forvejen del af IKM’s aktivistgruppe Linje X, der hver måned skriver en klumme om ligestilling i universitetsavisen Omnibus.

I modsætning til Linje X er ”Operation Kvindekamp” Signe Vogel og Kamille Smidt Rasmussens eget initiativ – kun understøttet af makkerparrets fælles insisteren på at oplyse om et stort problem på universiteterne.

”Det grundlæggende problem er, at vi oplever, at der ikke er ligestilling på universitetet. For os handler det ene og alene om, at der er forskel på mænd og kvinders karrieremuligheder, og det vil vi gerne gøre noget ved. Det gør vi med oplysning, fordi det er det, vi kan.”

”Samtidig er podcasten lavet, for at vi kan have et fælles sprog og fælles udgangspunkt for diskussionen om ligestilling på universiteterne,” siger Kamille Smidt Rasmussen.

Stor ubalance i toppen

At ”Operation Kvindekamp” tog form som en podcast skyldtes blandt andet, at det er et fleksibelt medie, der giver mulighed for hurtigt og nemt at komme ud til et bredere publikum.

”Vi overvejede også at invitere til et stort arrangement med forskellige foredrag og oplæg. Men en podcast er meget nemmere at gå til, og det var noget, vi havde 100 procent kontrol over selv,” fortæller Kamille Smidt Rasmussen.

Som leder af forskeruddannelsesprogrammet på Institut for Klinisk Medicin møder hun selv mange af de kvinder, der ønsker at gøre karriere på universitetet.

I dag er 53 procent af AU’s ph.d-studerende kvinder. Andelen af kvinder falder dog for hvert trin, man tager op ad karrierestigen. Således er kun 38 procent af AU’s lektorer kvinder, mens kun 24 procent af AU’s professorer er kvinder. Kun 16 procent af universitetets ledelse består af kvinder.

Tidlig oplevelse med diskrimination

Kamille Smidt Rasmussen har selv oplevet, hvordan miljøet og kulturen på universitetet kan være en udfordring for kvinder - ikke mindst, når man som Kamille Smidt Rasmussen er mor.

Da hun som studerende skulle finde en vejleder til sit specialeprojekt, arrangerede hun et møde med en fremtrædende professor for at diskutere et potentielt samarbejde.

Hun sørgede for tidligt at gøre det klart over for professoren, at hun var enlig mor og derfor både måtte aflevere sit barn om morgen og hente om eftermiddagen.

”Så sagde han til mig, at han mente, at man skulle tage sit professionelle hverv seriøst. Underforstået, at man ikke kan tage sit arbejde seriøst, hvis man er nødt til at være hjemme, når ens barn er sygt, eller man må gå tidligt, fordi daginstitutionen lukker klokken 17.”

Svær vej mod topjobs

Episoden ligger efterhånden mange år tilbage. Kamille Smidt Rasmussen endte med at vælge en anden vejleder til sit speciale og har – modsat mange andre kvinder – valgt at blive på universitetet.

Hun forstår dog godt, at nogle kvinder vælger en anden karrierevej. For mænd har ifølge Kamille Smidt Rasmussen bedre vilkår på universitetet end kvinder.

”Som studerende opdager man måske ikke kønsdiskriminationen så meget. Det er først nu, hvor jeg ikke er studerende og er kommet ind i miljøet, at jeg kan se, at der ikke er ligestilling, og at der er forskel på kønnene,” siger hun.

Der er stor fokus på skævvridningen på universitetet. Kan du give et eksempel på, hvordan kvinder bliver diskrimineret i dag?

”Hvis vi tager sådan noget som ansættelser, så er det vigtigt, at man færdes i de rigtige kredse – altså underforstået der hvor beslutningerne træffes. Så kvinder skal enten sørge for at få gjort opmærksom på sig selv, eller sørge for at en anden taler deres sag. De skal få sig en såkaldt sponsor, der introducerer dem uformelt opad i systemet. Det virker. Det ved vi fra forskningen.”

Har kvinder ikke lige så åben adgang til de rigtige kredse eller sponsorer som mænd?

”Nej, det er en del af det strukturelle problem. Det er jo oftest de øverste stillingslag, der sidder i ansættelsesudvalgene, og vi ved, at mændene er over-repræsenteret i ledelseslaget. Så det er en slags mandeklubber. Og ofte ansætter man folk, som minder om én selv. Det er det, man kalder Mathæus effekten. Center for Forskningsanalyse ved AU udgav i 2015 i en rapport om ligestillingsproblematikken på AU, og der er kommet meget mere fokus på det de senere år, men det er stadig ikke godt nok.”

Nervøs for at lave podcast

”Operation Kvindekamp” handler i sagens natur om et problem på Kamille Smidt Rasmussens egen arbejdsplads.

Derfor havde hun også visse betænkeligheder, inden hun sammen med Signe Vogel kastede sig ud i projektet.

”Jeg var nervøs for at lave podcasten. Jeg var lidt bange for, at jeg kunne komme til at spænde ben for mig selv og mine fremtidige karrieremuligheder, men jeg har kun fået positive tilbagemeldinger,” siger hun.

Det er foreløbig blevet til fem afsnit af ”Operation Kvindekamp”. Både Kamille Smidt Rasmussen og Signe Vogel vil gerne fortsætte arbejdet, men det har vist sig svært at finde tiden til det ved siden af to fuldtidsstillinger på AU.

Indtil ”Operation Kvindekamp” forhåbentlig får tilført flere ressourcer, håber Kamille Smidt Rasmussen, at universiteterne fortsat aktivt arbejder for mere ligestilling.

Det er nemlig ikke kun kvinderne, der betaler prisen for slagsiden i kønsfordelingen på universiteterne, mener hun.

”For det første er den manglende ligestilling et demokratisk problem. Det er ikke retfærdigt, at halvdelen af befolkningen har ringere vilkår end den anden halvdel af befolkningen,” siger hun og tilføjer:

”For det andet er det bevist, at forskningen bliver ringere, når forskningsgrupperne er mindre diverse – både i forhold til køn, race og øvrig baggrund.”

”Operation Kvindekamp” kan findes på Spotify, Soundcloud og podcast-appen på iPhone.

Politik og strategi, Administration (Faglighed), Teknisk/administrativ medarbejder, Health, Health, Videnskabelig medarbejder, Institut for Klinisk Medicin, Ph.d.-studerende