Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

VIDEO: Nye idéer og gode erfaringer på Healths uddannelsesdag

Godt 100 undervisere, studieledere og studerende var samlet for at lade sig inspirere af hinandens undervisningserfaringer på de sundhedsvidenskabelige uddannelser. Se video og kommentarer fra den årlige uddannelsesdag på Health.

09.01.2018 | Simon Byrial Fischel, Mette Louise Ohana og Lise Wendel Eriksen

Godt 100 undervisere, studieledere og studerende var samlet til Healths uddannelsesdag 2017. Foto: Mette Louise Ohana

En canadisk snestorm satte en stopper for årets keynote-speaker, Chris Watling, men det forhindrede ikke deltagerne i at dele viden om undervisningsmetoder, -former og -initiativer til Healths uddannelsesdag den 13. december 2017.

Prodekan for uddannelse Charlotte Ringsted udfyldte den tomme plads i programmet efter Chris Watlings afbud og fortalte om processen med at skabe vision og strategisk grundlag for alle uddannelserne på Health.

Oplæg på speed

Herefter var der syv speed-oplæg om alt fra systematisk feedback i den kliniske undervisning til refleksioner over brugen af videoer som led i undervisningen.

Én af oplægsholderne var Christian Hoe, der er studerende på folkesundhedsvidenskab og medlem af den studenterdrevne tænketank iNHEALTH. Han fortalte om, hvordan de har stablet et arrangement på benene, hvor studerende fra folkesundhedsvidenskab møder erhvervslivet og arbejder med løsninger på deres udfordringer via case competitions. Hør om Christian Hoes erfaringer i videointerviewet herunder:

Det sagde deltagerne

Dagen blev rundet af med samtaler omkring de 11 posterpræsentationer i hallen hos AIAS i universitetsparken, hvor uddannelsesdagen blev afholdt. Flere af deltagerne benyttede lejligheden til at få uddybet pointer og udvekslet erfaringer om de mange uddannelses- og undervisningstiltag. Hør, hvad nogle af deltagerne tog med sig hjem fra Healths uddannelsesdag i videoen herunder.

Se emner for oplæg og posters i programmet for uddannelsesdagen

Uddannelse, Administration (Faglighed), Videnskabelig medarbejder, Health, Health, Arrangement, Teknisk/administrativ medarbejder