Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Vil du have et indblik i fremtidens sundhedsinnovation?

Traditionen tro inviterer Health til Medical Innovation Day, hvor fakultetet bringer studerende og forskere sammen med virksomheder og fonde om at skabe innovative sundhedsløsninger. Arrangementet er åbent for alle interesserede, der vil være med på en lytter.

24.08.2021 | Eva Kristina Hindby Koszyczarek

Tilmeld dig dette års Medical Innovation Day og få et indblik i fremtidens sundhedsinnovation. Foto: Jann Zeiss, AU Health

Tilmeld dig dette års Medical Innovation Day og få et indblik i fremtidens sundhedsinnovation. Foto: Jann Zeiss, AU Health

Der er sundhedsinnovation på skemaet, når Health inviterer til Medical Innovation Day den 15. oktober. Her samles studerende, forskere, virksomheder og fonde for at trykprøve nye idéer og sparre om innovative løsninger på fremtidens sundhedsudfordringer.

Hvis du vil være med på en lytter og ikke vil gå glip af en oplagt netværksmulighed, så kan du tilmelde dig eventen. Alle med en interesse for sundhedsinnovation er velkomne.

Tilmeld dig Medical Innovation Day her - senest 1. oktober.

Det kan du opleve

Du kan se frem til forsker-battle, når en række forskere pitcher deres forskningsidéer med forretningspotentiale foran et ekspertpanel bestående af investorer, virksomheder og samarbejdspartnere. Panelet udfordrer og kvalificerer koncept, proces og forretningspotentiale og kårer slutteligt dagens bedste ’innovative idea’.

Se et interview med ph.d.-studerende Jacob Thyrsted Jensen, som var en del af det team, der vandt Challenge Track i 2020:

Herudover byder dagen på spændende oplæg, når direktør i Danish Life Science Cluster, Diana Arsovic Nielsen, og lektor fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Magdalena Janina Laska, stiller sig op på talerstolen.

Hvordan løser vi fremtidens sundhedsudfordringer? Det kommer studerende og forskere med deres bud på i det såkaldte Challenge Track. Forud for dagen har de arbejdet med cases stillet af medicinalvirksomheden Roche. Resultatet præsenterer de fredag eftermiddag, og du kan være med til at pege på, hvem der fortjener at vinde årets Challenge Track.  

Se hele programmet for Medical Innovation Day 2021 på Ph.d.-skolens hjemmeside.

Læs mere om Medical Innovation Day.

Fakta:

Medical Innovation Day
Tid: 15. oktober klokken 8:30 – 16:30
Sted: AU’s konferencecenter, Fredrik Nielsens Vej 4, 8000 Aarhus C
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig

Kontakt:

Ph.d., Lektor og formand for Organizing Committee MID21 Kamille Smidt Rasmussen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Mail: kamille@clin.au.dk
Telefon: 9350 8407

Arrangement, Ph.d.-studerende, Health, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Graduate School of Health, Videnskabelig medarbejder, Institut for Biomedicin, Institut for Folkesundhed, Institut for Klinisk Medicin