Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Virtuelt ph.d.-forsvar: Anne-Birgitte Garm Blavnsfeldt

Aksiale og perifere knogleforandringer hos patienter med leddegigt

12.02.2021 | Graduate School of Health

Dato tor 04 mar
Tid 10:00 12:00
Sted Online via Zoom

Torsdag d. 4. marts kl. 10.00 forsvarer Anne-Birgitte Garm Blavnsfeldt sin ph.d.-afhandling med titlen "Axial and peripheral bone changes in Rheumatoid Arthritis".

Patienter med leddegigt har øget risiko for knogleskørhed og knoglebrud. Dette skyldes bl.a. den inflammatoriske aktivitet, som i visse tilfælde behandles med binyrebarkhormon. I projektet præsenteres resultaterne af et systematisk review og meta-anlyse af randomiserede studier der undersøger konsekvensen af binyrebarkhormon for leddegigtpatienters knogletæthed. Endvidere præsenteres designet af et randomiseret multicenter studie der undersøger konsekvensen af ophør med behandling mod knogleskørhed hos patienter med leddegigt. Høj-opløselig perifer CT-scanning (HR-pQCT) er en relativt ny billeddiagnostisk metode, der hos patienter med leddegigt både kan visualisere ledskader i fingrenes knogled og analysere knoglestrukturen i underarmen. I projektet undersøges det bl.a. om evnen til at identificere ledskade påvirkes af graden af erosiv ledsygdom. Desuden sammenlignes HR-pQCT scanning af underarmen med konventionel måling af knoglemineraltæthed, og det undersøges hvorledes leddegigt påvirker denne sammenhæng. 

Ovenstående resumé er skrevet af den ph.d.-studerende.

Forsvaret er offentligt og finder sted online via Zoom. Læs den vedhæftede pressemeddelelse for yderligere information.

Kontakt:

Ph.d.-studerende Anne-Birgitte Garm Blavnsfeldt

Mail: annebnie@rm.dk

Tel.: (+45) 28442953

Læs hele pressemeddelelsen

Ph.d.-forsvar, Offentligheden/Pressen, Graduate School of Health, Graduate School of Health, Ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin, Videnskabelig medarbejder, Health