Eksperimentel behandling af overfladiske blæretumorer gør operation overflødig
10.08.2021 |
Dato | fre 20 aug |
Tid | 14:00 — 16:00 |
Sted | Auditorium B, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N samt online |
Fredag d. 20. august kl. 14.00 forsvarer Maria Skydt Lindgren sin ph.d.-afhandling med titlen "Chemoresection in non-muscle invasive bladder cancer - Can we avoid TURBT in recurrent tumours?"
Den traditionelle behandling af overfladiske blæretumorer består af en operation efterfulgt at blæreskylninger med kemoterapi. I et ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet, Health er denne behandling blevet sammenlignet med ny behandlingsstrategi. Som et forsøg har patienterne modtaget blæreskylninger med kemoterapi først og kun gennemgået operation såfremt skyllebehandlingerne ikke kunne fjerne blæretumorerne alene. Resultaterne viser, at mere end halvdelen af patienterne kunne undvære operationen, hvilket kan få stor betydning for patienterne, der ofte lider af tilbagevendende sygdomstilfælde med behov for gentagne operationer.
Ovenstående resumé er skrevet af den ph.d.-studerende.
Forsvaret er offentligt og finder sted i auditorium B, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N samt online via Zoom. Læs den vedhæftede pressemeddelelse for yderligere information.
Ph.d.-studerende Maria Skydt Lindgren
Mail: msl@clin.au.dk
Tel.: (+45) 22145791