Sådan siger lektor og læge Morten Schmidt fra IKM. Han får Skou-prisen i år, og med 135 videnskabelige artikler, mere end 10.000 citationer og et H-index på 40 på CV’et er der ingen tvivl om, at han er flittig. Men af indstillingen til prisen fremgår det, at han er mindst lige så dygtig og ambitiøs.

09.09.2021 | Sabina Bjerre Hansen

”Det er jo den største pris, man kan få som yngre sundhedsvidenskabelig forsker. Konkurrencen er hård, fordi prisen går på tværs af alle institutter på Health. Og der er altså mange talentfulde unge forskere på vores fakultet. Det er en stor ære,” siger årets Skou-prismodtager, mens han funderer over det med talentet.

”Jeg er ikke beriget med noget særligt talent fra barnsben, men jeg tror på, at talent er noget, man arbejder sig til,” siger han.

Morten Schmidt har sin daglige gang på Afdeling for Hjertesygdomme og Klinisk Epidemiologisk Afdeling (KEA), og han kan stadig ikke helt få armene ned.

”At det var Hans Erik Bøtker, der ringede og fortalte mig om prisen, gør det næsten endnu bedre. Han er en utroligt dygtig hjertelæge og et af mine forbilleder,” fortæller Morten Schmidt om den helt almindelige mandag i juni, som tog en uventet drejning, da den konstituerede dekan gav ham beskeden om, at han er årets modtager af fakultetets store talentpris.

Og det ér et fornemt selskab, den 38-årige hjerteforsker fra Ringkøbing nu træder ind i. Kun fem Health-forskere før Morten Schmidt har fået fakultetets talentpris.

Prisen giver mod på mere

”Det er enormt motiverende at få Skou-prisen. Det giver blod på tanden til mere. Hjerteafdelingen på AUH er internationalt anerkendt, og KEA er blandt de bedste afdelinger i verden inden for registerforskning. Men vi kan blive endnu bedre. Jeg håber, at Skou-prisen kan være med til at skabe momentum for vores hjertegruppe og sikre fortsat udvikling og vækst i gruppen,” siger han.

Morten Schmidt og hans kolleger arbejder i spændingsfeltet mellem teoretisk epidemiologi og klinisk praksis. De undersøger og vurderer faktorer, der påvirker risikoen for eller prognosen ved hjerte-kar-sygdomme, særligt de af sygdommene, man kan forebygge og behandle.

”Man kan også kalde det ’registerforskning i hjertesygdomme’, for det er netop koblingen af registre og analyse af store datamængder, som er vores metode. I Danmark har vi særlige forudsætninger for den slags forskning på grund af de mange nationale registre og CPR-nummeret, som gør, at vi kan sammenkøre registrene på kryds og tværs og følge patienterne over tid. Det er ret unikt,” forklarer Morten Schmidt.

Han skiller sig ud fra mængden

”Der findes ikke mange som Morten. Han besidder den sjældne kombination af detaljeret klinisk indsigt og indgående forståelse for det forskningspotentiale og de faldgruber, der er forbundet med at studere elektroniske sundhedsjournaler,” siger institutleder Jørgen Frøkiær, som formelt har indstillet Morten Schmidt til Skou-prisen.

”Samtidig er han en formidabel ambassadør for ansvarlig forskningspraksis på universitetet og en rollemodel for yngre forskere og studerende på Health. Morten tager sit ansvar som forsker alvorligt, og han gør sig umage med at lære fra sig og hjælpe sine studerende på vej,” siger institutlederen og fortsætter: 

”Morten underviser fast på det obligatoriske epidemiologi-modul for læger under specialuddannelse, og han bliver ofte inviteret ud på hospitalsafdelingerne for at undervise i fortolkning af medicinsk statistik. Det er ikke alle, der har pondus til det. Morten har mere end 12 års epidemiologisk erfaring og snart en kardiologisk speciallægeuddannelse at trække på. Det er et solidt fundament.”

Mit arbejde giver mening

Som læge og forsker arbejder Morten Schmidt grundlæggende for at hjælpe patienterne. Enten med at forblive raske eller med at forbedre deres prognose, hvis de er blevet syge.

”Jeg interesserer mig selvfølgelig også meget for forskning, der kan være med til forebygge, at folk får en hjertesygdom. Det er måske i virkeligheden dér, vi kan gøre den største samfundsmæssige forskel. Vores forskning i de hjerte-kar-mæssige bivirkninger ved smertestillende medicin er et eksempel på den type forskning. Her har vi bidraget til, at nogle typer medicin ikke længere kan købes i håndkøb, fordi vi påviste, at præparaternes risikoprofil var for høj,” siger Morten Schmidt.

”Det er et meget meningsfuldt arbejde. Jeg har altid vidst, jeg skulle være læge, men jeg har aldrig tænkt tanken, at jeg skulle være forsker. Ikke før jeg pludselig stod midt i det. I dag kan jeg ikke forestille mig andet. Erfaringerne fra at praktisere som læge gør min forskning mere klinisk relevant, og jeg er overbevist om, at forskningen også gør mig til en bedre læge. De to ting er på en måde smeltet sammen,” forklarer han.

Morten, 6 år: Jeg skal være læge

Det kan lyde som en overdrivelse, når Morten Schmidt siger, at han altid har vidst, at han ville være læge. Men det passer. Næsten. I hvert fald fortalte han allerede sine forældre om sit kommende hverv, da han gik i børnehaveklasse. Til gengæld var hans vej ind i forskningen ret tilfældig.

”Da jeg på 3. semester af medicinstudiet var på klinikophold på hjerteafdelingen i Holstebro, vikarierede en dygtig hjertelæge fra Skejby tilfældigvis på afdelingen. Ham koblede jeg mig på, og han tilbød mig efterfølgende, at jeg kunne blive en del af hans forskergruppe. Så mødet med overlæge Michael Mæng blev afgørende for min karriere,” fortæller Morten Schmidt.

Han tog imod tilbuddet og kastede sig over dyreeksperimentel forskning med ballonudvidelser på grise i kælderen i Skejby. I forbindelse med planlægning af et forskningsår skiftede han til registerforskning, blev bidt af det og har været det siden.

Gå din egen vej

”Da jeg gik i gang med at planlægge mit forskningsår, var mine medstuderende mildt sagt skeptiske over for mit valg. Men nogle gange er det positivt at gå mod strømmen. For mens kun to før mig havde valgt at tage et forskningsår på KEA, og afdelingen endnu ikke havde nogen ph.d.-studerende, er situationen i dag helt anderledes,” siger Morten Schmidt.

”Folk har fået øjnene op for styrkerne i vores felt og ikke mindst for potentialet i den forskeruddannelse, man får inden for epidemiologien. Interessen for afdelingen er stor fra både ind- og udland, og når jeg selv søger nye studerende til vores gruppe, står jeg nu typisk med tre gange så mange ansøgere, som vi har brug for. Det er en fantastisk udvikling,” siger han.

Så selvom beslutningen om at satse på epidemiologien krævede mod, var den ikke svær.

”Jeg var meget inspireret af de kolleger, jeg mødte på KEA. I særdeleshed af klinisk lærestolsprofessor Henrik Toft Sørensen, som jeg siden har lært virkelig meget af. Jeg havde en god mavefornemmelse tilbage i 2009, og jeg har intet fortrudt siden,” fastslår Morten Schmidt, som sammen med prisen får 100.000 kr. øremærket forskning.

Tag med til prisoverrækkelsen

Jens Christian Skou-prisen bliver formelt overrakt fredag den 8. oktober 2021 kl. 13, hvor Morten Schmidt festforelæser om sin forskning i hjertesygdomme.

Fakultetet inviterer til en uformel reception med snacks og et glas vin umiddelbart efter prisoverrækkelsen og festforelæsningen, og arrangementet er åbent for alle ved tilmelding via AU’s webshop. Sidste frist for tilmelding er den 30. september 2021.

Om Morten Schmidt

• Blev færdiguddannet som læge fra Aarhus Universitet i 2012 og færdiggjorde sin ph.d. samme sted i 2014.
• Overvejer at bruge de 100.000 kr., som følger med Skou-prisen, til endnu et forskningsophold i udlandet.
• Har publiceret 135 videnskabelige artikler, er citeret mere end 10.000 gange og har et H-index på 40.
• Fik i 2020 en bevilling på 7,5 mio. kr. under Novo Nordisk Fondens forskningslederprogram.
• Født i 1983 og opvokset i Ringkøbing.
• Tilbragte som postdoc et halvt år på London School of Hygiene and Tropical Medicine og har desuden været på forskningsophold ved Boston University, Dartmouth University, Ohio State University og California Pacific Medical Center Research Institute
• Bor i Aarhus sammen med sin hustru Sigrún Jóhannesdóttir Schmidt, som er læge på Hud- og Kønssygdomme på AUH, og deres to børn, Alfred på 2 år og Alma på 1 år. 

---

Om Jens Christian Skou-prisen

Skou-prisen uddeles hvert år til en sundhedsvidenskabelig forsker, som er ekstraordinært talentfuld inden for sit forskningsfelt, og som er både kreativ og produktiv.

Prisen er opkaldt efter Jens Christian Skou, som modtog Nobelprisen i 1997, og som stadig er en inspirationskilde for yngre forskere. Health uddeler hvert år prisen omkring Jens Christian Skous fødselsdag den 8. oktober.

Følgende Health-forskere har modtaget Skou-prisen:

• 2020: Nicolai Juul Birkbak: Evolutionsnørd får talentpris opkaldt efter nobelpristager
• 2019: Ebbe Bødtkjer: Talentfuld biomediciner får fornem forskerpris
• 2018: Maiken Stilling: Kliniker med unikt forskertalent får Skou-prisen 2018
• 2017: Simon Glerup: Ekstraordinært forskertalent får Jens Chr. Skou-prisen
• 2016: Trine Hyrup Mogensen: Forskertalent i særklasse får Jens Chr. Skou-prisen

Læs mere om Jens Christian Skou-prisen i artiklen ”Ny pris på Health skal hædre forskertalenter”  

Kontakt

Lektor, læge og ph.d. Morten Schmidt
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin – Klinisk Epidemiologisk Afdeling
Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Hjertesygdomme
Mail: morten.schmidt@clin.au.dk
Mobil: 41 28 99 55

Institutleder og professor Jørgen Frøkiær
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Mail: jf@clin.au.dk
Mobil: 20 23 45 27